Artikler og billeder/videos

FIN (“keygrab”) på Orø Kro

Et Facebook-opslag på Circus Balloon Club fra Rune Paamand fik adrenalinen i kog hos den gamle cirkushest. FlyIn på Orø Kro – med start fra Kyndby, Horsherred. Nuvel måske lidt ‘egotrippet’ at lave ‘ø-hop’, for følgebilen ville jo ikke få fornøjelsen af ‘pitstop’ på kroen. Men fristelsen overvandt min dårlige samvittighed, så jeg skiftede planlagt start fra Bagsværd ud med at joine Rune Paamand og Jan Oechsle ved Dalby, Hornsherred. Til gengæld tog jeg så 2 passagerer med i kurven – så fornøjelsen kunne deles af 3.

Windy, YR og DMI havde ‘lovet’ nordøstlig vind, så en FIN på Orø Kro skulle være mulig. Men ved ankomst til Dalby meddelte Rune lidt slukøret, at de lige havde haft sendt en prøveballon, som viste en stor set nordlig jordvind og kun meget lidt højredrej på højden. Så Orø Kro virkede urealistisk – og et hurtigt kig på flyvekortet viste en smuk ‘indflyvning’ til Borrevejle Vig sådan 20 – 25 km rent syd. Den ekstra (4.) gasflaske blev monteret i kurven – så skulle der være gas til 2 timers flyvning.

Jordvinden var vel omkring 10 – 12 knob – og læet bestod af et lavt bondehus, så jeg forberedte mig på en lidt ‘hidsig’ inflation og start. Men med 2 velvoksne fyre på toppen gik inflation og start faktisk helt udramatisk.

Næste positive overraskelse var så, at der rent faktisk var højredrej – og at det var ganske betydeligt allerede i 1.000 fod. Så i lige under 1.500 fod ‘cruisede’ vi med ca. 20 km/t mellem 260 og 270 grader. Orø Kro here we come.

“Orø Kro svarer ikke! … øv!” bippede en SMS ind fra Rune. Det skulle så senere vise sig, at der var to plausible forklaringer til dette. 1. det var blevet en dyr udskrivning, når 3 ‘hardcore-piloter’ styrer deres 77.000 kbf varme hylstre som en radiobil og 2. de havde totalt ’ryk-ind’ på kroen – ja, tror hele øens befolkning sad på kroen og beskuede vores flotte balloner.

For styrbart ved det – i den grad. Jeg kan ikke umiddelbart mindes en flyvning i Danmark, hvor der har været mere end 75 grader forskel på jordvind og vind i 1.500 fod. Så med pejlekompas og et digitaliseret papirkort på iPad’en forsøgte vi os med en ‘venstrehåndsindflyvning’ til kirken – i tro og håb om, at kroen måtte ligge lige ved siden af. Og havde det ikke fortsat blæst mere end 10 knob jordvind (og vel i flyvehastighed da vi passerede kroen på 12 knob), så kunne vi have sat ballonen på marken lige før kroen – eller en boldbane lige efter.

Efter kroen og kirken passerede vi Orø Havn – med den plan at flyve lavt over Inder Bredning i Holbæk Fjord og så en mellemlanding omkring Holbæk lystbådehavn. Desværre var følgebilen allerede forbi Holbæk og på vej til Tuse Næs, så det var bare op og til højre. Det var fortsat mega styrbart, så vi bevægede os til sidst rent faktisk en smule mod nord – ind på Tuse Næs. En ny ‘venstrehåndsindflyvning’ til en kartoffelmark mellem den sydlige landevej på Tuse Næs og Inder Bredning gav mulighed for en mellemlanding, med desværre pendulerede hylstret så meget, at de nye passagerer ikke lystede en ballonfærd. Med tanke på gasreserverne og måske en lidt ‘vild’ landing, fortsatte jeg alene med én passager fra denne mellemlanding. Og endnu en gang – vupti et højredrej på næsten 90 grader i 1.500 fod. En fantastisk smuk aften. Ballonflyvning i sin bedste udgave.

Landingen foregik helt udramatisk – og på en nyhøstet mark. Den var så nyhøstet, at ‘godsejeren’ lige var kørt hjem med mejetærskeren, da vi fløj hen over hans gård. “Vi var lige kommet hjem, da jeg hørte en helt ukendt og voldsom lyd. Det var så jer. Jeg måtte ud og se om i slap godt fra den landing. Ja, jeg har hverken fået aftensmad eller været i bad endnu.” Vi kender alle, at selv den bedste flyvning og bedste landing kan ødelægges af en ’sur landmand’. Men vi kender heldigvis også, at sådan en flyvning og sådan en afslutning, som vi havde i lørdags, bare er VERDENSKLASSE.

Af Jan Andersen