For første gang i Danmark

Tivoli dannede i 1994 rammen om den første opstigning med helium ballon

I sommeren 1994 blev der skrevet ballon historie, da Tivoli var rammen om den første bemandede opstigning med helium ballon. At der samtidigt var Danmarkspremiere på nat-vfr med ballon, gjorde ikke begivenheden mindre spændende.

Stort set alle landets ballonentusiaster var til stede i Tivoli den 20 juni 1994 og dette ikke uden anledning. Det er ikke hver dag man får chancen for at se en opstigning med heliumfyldt ballon, ret beset var det første gang i Skandinavien at det skulle ske.

Skipper på flyvningen var den rutinerede svenske mester i ballon Jan Balkedal og co/pilot undertegnede, mangeårig ballonskipper i Tivoli.

Bagrunden

For at mindes hundredeåret for August Andrées nordpolfærd, havde man fra svensk side planlagt at forsøge at gennemføre hans flyvning med moderne udstyr i 1997.

Starten skulle være fra Svalbard på samme plads som Andrée startede. Projektet var støttet af Kungliga Svenska Aeroklubben og Andrée museet i Gränna. Projektet kaldtes Andrée Revival og var så kostbart at man også havde inviteret de gamle sponsorer fra 1897 til endnu engang at være med. Interessant nok lever flere af disse “gamle” firmaer i bedste velgående i dag.

Således var der skabt et økonomisk grundlag for at endnu engang at forsøge at nå Nordpolen i ballon. For at skabe opmærksomhed omkring sagen, havde man valgt at gennemføre et antal starter med gasballon i årene inden. Nærmere bestemt skulle der laves 8 starter, hvilket var samme antal som var Andrées erfaringsgrundlag inden hans færd til Nordpolen.

Disse 8 starter skulle ske fra ballonhistoriske pladser. Tivoli blev valgt som første startplads med baggrund i havens stolte traditioner på området.

Det viste sig siden hen umuligt at gennemføre opstigningen fra Svalbard i 1997. Projektet blev således aldrig til noget, men det er en helt anden historie.

Ballonen

Da der i dag ikke findes nogen gasballon i Skandinavien måtte man ud i verden og forsøge at låne en sådan til formålet. Andrée projektet havde endnu ikke endeligt bestemt sig for hvilken ballon model og fabrikat man ønskede at indhandle til nordpolsrejsen. Erfaringerne fra de første flyvninger ville her blive afgørende for valget. Jan Balkedal lykkedes at låne en ballon hjemmehørende i USA og engelsk registreret, G- ROZY.

Denne ballon var en kombinations ballon af typen Roziere og bygget af Cameron Balloons i 1985. Roziere princippet bygger på at ballonen har 2 kamre, et fyldt med helium (36.000 c/ft) og et mindre underliggende kammer som kan fyldes med varmluft.

Fordelen ved denne kombination er at man ved at holde nogle få graders højere temperatur i varmluftkammeret i forhold til den aktuelle ydertemperatur, kan undgå at kaste ballast om natten. Varmluften opvarmer helt enkelt heliumet så den beholder sin volume fra dagen.

Denne ballonmodel blev benyttet ved den første flyvning jorden rundt i ballon nogle år senere.

Systemet bevirker at man teoretisk kan flyve i flere døgn med en så lille volumen som 36.000 c/ft. Løftekraften hos G-Rozy var på starttidspunktet beregnet til 1060 kg.

Planlægning

Da vi fra begyndelsen var indstillet på at foretage en natstart med efterfølgende 2 døgns flyvning var der en hel del formaliteter og krav som skulle opfyldes. S.L.V. var velvilligt indstillet til færden og dispenserede fra de dele i Ballon BL. som var nødvendigt.

Det var specielt problematikken om nat-VFR som skulle løses. Da vi måtte regne med muligheden for at blive ført ud over Østersøen var vor liste over søredningsudstyr betydelig, således havde vi ombord en Viking Redningsflåde. (Den type man kaster i vandet, trækker i en snor og vupti – den er pustet op), samt Helly Hansen tørdragter med indbygget ELT.

Af øvrigt ombordværende udstyr kan nævnes:

2 stk. Dittel VHF flyradio
2 stk. Garmin 100 GPS navigatorer
2 stk. Ball 655 højdemålere og variometre
1 stk. Becker transponder, højderapporterende
2 stk. mobiltelefoner, en NMT 900 og en GSM
2 stk. nødskærme
2 stk. projektører (til evt. natlanding)
1 sæt belysning til at hænge under kurven, 1 rød blinkende lampe og et hvidt fastlys
Mad og drikke til 2 personer i 2 dage
1 campingtoilet (modificeret model – kun 4 kg)

At få plads til alt i en kurv som måler 120 X 160 cm var lidt af et problem, specielt da der også skulle være plads til ballast. Da man i forhold til al anden flyvning er dårligere stillet med hensyn til selv at vælge flyveretning havde vi en betydelig opsætning af landkort ombord.

Vi var forberedt på en rejse nordover, østover, sydover men en tur vestover havde vi inden start besluttet skulle slutte i Jylland. Da vi ikke ønskede at flyve til England, med den risiko at ramme ved siden af og – “next stop, USA”.

Vejret

Vi havde planlagt startdagen til søndag den 19. juni kl. 23:15 og med 20. og 21. som reservedage. Vejret var den 19 meget blæsende og vi valgte allerede samme eftermiddag, efter samråd med Tivoli, at udskyde starten til efterfølgende dag.

Prognosen for mandag aften var god. For at sikre at vejret holdt havde vi fra det svenske forsvar lånt en metrolog. Denne forholdsregel viste sig at være velinvesteret. Anders, som vor ven og metrolog hed, ordnede det flotteste ballonvejr til formålet.

Vi startede i et “hul” imellem to frontsystemer. På starttidspunktet blæste det under 2 knob i Tivoli og vinden på 500 fod var 4 knob. Retningen på vinden under 1500 fod var fra sydvest og over denne højde drejede den over i nordvest.

Prognosen for følgende dag var at vinden generelt ville dreje over i sydvest med kraftig øgning i hastighed og med regnbyger.

Ud fra disse forudsætninger valgte vi at holde os til lave vinde og satse på landing i Sverige næste formiddag. Et forsøg på at nå Polen inden næste frontsystem nåede os, anså vi for risikabelt, da vi i værste fald ville blive ført op til bunden af den botniske bugt, med flyvning over vand hele tiden og i stærk blæst.

Fyldning af ballonen

Vi havde fra AGA Danmark A/S fået stillet helium til rådighed til en værdi af 110.000 kr. Det gjaldt nu om at på hurtigste og sikreste måde at få gassen fra 120 trykflasker ført ind i ballonhylstret. Ved hjælp at ca. 20 personer, de fleste fra Circus Balloon Club som i øvrigt var arrangør af opstigningen, lykkedes fyldningen uden nogen problemer.

Leder af fyldningsholdet var de rutinerede svenske skippere Bengt Gunnarsson og KG Silverstolpe, førstnævnte med erfaringer ved gasfyldningen under Gordon Bennet.

Fra dansk side holdt ballonskipper Jan Andersen orden på tropperne.

Fyldningen påbegyndtes straks efter kl. 21:00 og var klar et par timer efter. Derefter foretog Jan Balkedal de sidste vægtjusteringer og så var vi klar til start.

Jeg havde fra Kastruptårnet fået tilladelse til at forsøge at finde passende vinde under 2000 fod, så vi satsede på først at gå til 1500 fod og så se hvor vi da kom hen.

At flyve ballon om natten

Præcis kl. 23:25 lettede vi fra plænen i Tivoli, steg langsomt, og på grund af den svage vind gik vi lodret til vejrs, fulgt af en masse spotlights placeret i haven. Først da vi var oppe på 5-600 fod begyndte vi svagt at bevæge os horisontalt.

Oplevelsen at stå i en flettet kurv, højt over byens tage, om natten med stadens lys under sig er svær at beskrive i ord. Man føler sig virkeligt privilegeret, alle byens lyde kommer op til én. På det tidspunkt fløj ballonen som en gasballon, det vil sige ingen generende lyde fra brænderen, kun lyden fra samtaler imellem Kastruptårnet og andre luftfartøjer brød stilheden.

Efter en tid som oplevedes som en evighed passerede vi Amager strand. Vi var da på 1000 fod havde en kurs på 80 grader 3-4 knob. Vi vidste at det blev en tur til Sverige og at vi havde 3 timer Øresund frem for os.På det tidspunkt fik vi fra tårnet bekræftet at vores transponder fungerede upåklageligt. En flyveleder spurgte om vi ønskede at fortsatte på 1000 fod over sundet. Dette bekræftede vi, dog med den parentes at vi gerne ville lede efter passende vinde imellem 500-1000 fod.

De næste par timer gik med at beskue Københavns og Malmø’s lys mens vi sad og drak te og spiste sandwichs, vi følte os da som eksisterende helt for os selv og havde lagt den normale verden bag os.

På et tidspunkt sank vi ned til 500 fod hvorefter vi tændte gasbrænderen i 15 sek. På den varmeeffekt fløj vi derefter på 800 fod de næste 20 min!

Vi konstaterede at Roziere princippet fungerede fremragende. Vi havde indtil da ikke kastet ballast siden starten.

Vi ankom til den svenske kyst lidt syd for Barsebäck kl. Ca. 02:30. Allerede på det tidspunkt synes natten knap så mørk. En time senere var det så lyst at man kunne se ledninger og andre forhindringer som ikke er så ballonvenlige.

På det tidspunkt fik vi også øjenkontakt med vore to følgebiler. De havde taget turen omkring Helsingør-Helsingborg og var nu på plads aldeles frem for os i et par kilometers afstand.

Efter daggry lavede vi vor første mellemlanding, hvor vi læssede alt unødigt udstyr af og i stedet tog to svenske ballonvenner ombord.

Efter et par timers flyvning over det skønneste skånske landskab var det igen tid for en mellemlanding. Her gik så et nyt hold ombord. Kl. 09:35 var det så på tide at afslutte færden. 25 km. nord for Häsleholm tømtes så hylsteret for sit dyrebare helium.

Det var med sorg man åbnede ventilen, da vi vidste at G-ROZY let havde kunnet bære os i lufthavet de næste par døgn, men som tidligere nævnt var vi ved at blive indhentet af dårligt vejr.

Efterskrift

Flyvningen er og var markant på en del områder:

• Første flyvning med Roziere ballon i Skandinavien.
• Første interskandinaviske natflyvning i ballon.
• en dyreste ballonopstigning i Skandinavien nogensinde.
• Første danske natflyvning i ballon.
• Første gang siden 1929 at en dansker fløj gasballon i Danmark.

Den medbragte proviant og ikke mindst de medbragte drikkevarer blev efter den vellykkede landing fortæret af mandskab og besætning, hvorefter alle der havde fløjet G-ROZY fik Roziere dåben. Kort derefter skiltes selskabet og vi kørte mod Stockholm respektive København – en fantastisk oplevelse rigere.

Lau Laursen
Roziere grefen af Röstånga