{"id":1402,"date":"2009-08-31T12:00:05","date_gmt":"2009-08-31T11:00:05","guid":{"rendered":"http:\/\/circusballoon.dk.linux48.unoeuro-server.com\/?p=1402"},"modified":"2020-02-16T13:05:06","modified_gmt":"2020-02-16T12:05:06","slug":"sjaelland-fra-15-000-fod","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/circusballoon.dk\/?p=1402","title":{"rendered":"Sj\u00e6lland fra 15.000 fod\u2026"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Klar til start. Foto: Carsten Frehr.<\/em><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 den f\u00f8rste sommermorgen i 2009 (1. juni) fl\u00f8j Thomas og Svend i Anna ballonen til 15.000 fod. Vi m\u00f8dtes med Jesper og Carsten allerede kl. 3.45 for at k\u00f8re mod passende startsted. Solen stod op 4:36 og 5:30 var vi i luften efter start ved f\u00e6rgehavnen til Or\u00f8 i Isefjorden. Roskilde Tower gav os lov til at stige til 2.000 fod og bad os derp\u00e5 at kontakte Kastrup Departure som uden forbehold gav tilladelse til 15.000 fod. Stigningen tog ca. 45 minutter. Vi n\u00f8d den flotte udsigt i 10 minutter f\u00f8r nedstigningen p\u00e5begyndtes. Efter 2 timer og 25 minutter landede vi syd for L\u00f8ve. Det var vores f\u00f8rste tur hvor vi medbragte og anvendte iltudstyr. Endvidere medbragte vi en lille iltm\u00e5ler til m\u00e5ling af vores iltprocenter – som heldigvis viste over 95 % p\u00e5 hele turen.<\/p>\n\n\n\n

Baggrund<\/h2>\n\n\n\n

Som PUT fl\u00f8j jeg sammen med Lau til 10.000 fod. En fantastisk tur som klart har givet mig mod p\u00e5 at gentage s\u00e5danne h\u00f8jdeflyvninger, og med tiden ogs\u00e5 til endnu st\u00f8rre h\u00f8jder. Som uddannet pilot har jeg to gange gentaget flyvningen til 10.000 fod \u2013 begge gange sammen med Lau (i samme ballon). Ud over at nyde flyvningerne har jeg p\u00e5 disse to flyvninger fokuseret p\u00e5 h\u00e5ndtering af transponder og radiokontakt med hhv. Roskilde og Kastrup mens Lau stod for selve flyvningen af ballonen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Startpladsen var en lang og smal parkeringsplads mellem h\u00f8je tr\u00e6er.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Meget afh\u00e6ngig af tidspunkt og vindretning bliver radiokommunikationen mere eller mindre omfattende. Nogen gange f\u00e5r man kun tilladelse til at stige nogle f\u00e5 tusinde fod af gangen f\u00f8r man igen skal anmode om tilladelse til at stige endnu h\u00f8jere, og andre gange f\u00e5r man den \u00f8nskede fulde h\u00f8jde ved f\u00f8rste anmodning til Kastrup. Under alle h\u00f8jdeflyvninger over Sj\u00e6lland er det generelle m\u00f8nster dog at kontakte Roskilde f\u00f8r start (hvis der startes i kontrolzonen) eller f\u00f8r flyvning op i TMA (hvis der startes uden for deres kontrolzone men under deres TMA). Ved f\u00f8rste kontakt med Roskilde forklarer man sine hensigter og beder om den fulde h\u00f8jde. Roskilde giver typisk tilladelse til at stige til mellem 2.500 og 5.500 fod. N\u00e5r denne h\u00f8jde n\u00e5s beder Roskilde om at man tager fat i Kastrup Tower, Arrival eller Departure hvor man igen beder om den fulde h\u00f8jde. Svaret her er meget sp\u00e6ndende\u2026 P\u00e5 nogle ture har vi f\u00e5et den \u00f8nskede h\u00f8jde med det samme mens vi p\u00e5 andre ture har f\u00e5et nogle f\u00e5 tusinde fod af gangen.<\/p>\n\n\n\n

Foruds\u00e6tninger for h\u00f8jdeflyvninger<\/h2>\n\n\n\n

For flyvninger op til 10.000 fod (over Sj\u00e6lland) kr\u00e6ves der selvf\u00f8lgelig radio da det meste af s\u00e5danne ture foreg\u00e5r i kontrolleret luftrum. Endvidere er b\u00e5de Roskilde TMA og Kastrup TMA klassificeret som luftrumstype C hvilket betyder at transponder er obligatorisk.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Svend nyder opstigningen. Denne type iltudstyr giver god mulighed for at snakke – man skal bare huske at tr\u00e6kke vejret gennem n\u00e6sen!<\/em><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Fra 10.000 fod og opefter er det n\u00f8dvendigt med ekstra ilt (opholder man sig under hele flyvningen under 12.500 fod og er man over 10.000 fod i mindre end 30 minutter er det faktisk ikke strengt n\u00f8dvendigt, men kun st\u00e6rkt tilr\u00e5deligt, se ogs\u00e5 tabellen nederst i artiklen). Jeg har derfor forud for flyvningen til 15.000 fod brugt en del tid p\u00e5 nettet for at finde ud af hvilke typer iltudstyr som findes og hvilken type som passer bedst til ballonflyvning og som jeg selv ville have det bedst ved.<\/p>\n\n\n\n

Prim\u00e6rt findes to typer iltudstyr: constant flow<\/em> og demand regulated<\/em>. F\u00f8rstn\u00e6vnte type er kendetegnet ved at v\u00e6re simpelt mens sidstn\u00e6vnte type spilder v\u00e6sentligt mindre ilt ved kun at tilf\u00f8re ilt n\u00e5r man rent faktisk tr\u00e6kker vejret. Da sidstn\u00e6vnte type kr\u00e6ver elektronik og batterier, og da h\u00f8jdeflyvning med balloner typisk omfatter relativ kort tid over 10.000 fod valgte jeg den simple l\u00f8sning.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Udsigten fra 15.000 fod er fantastisk.<\/em><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Jeg besluttede mig derfor at k\u00f8be iltudstyr fra Aerox indeholdende flaske, regulator med udgang til to personer, to stk. cannulas (til flyvninger under 18.000 fod) og 2 stk. full face masks (til flyvninger over 18.000 fod). Flasken har en kapacitet p\u00e5 370 liter (ved 150 bar), nok til 2 personer i 18.000 fod i hele tre timer. Med denne kapacitet kan man indstille flowhastigheden svarende til h\u00f8jeste planlagte h\u00f8jde og dermed ikke at risikere at glemme at justere flowhastigheden op efterh\u00e5nden som man flyver h\u00f8jere og h\u00f8jere.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 ebay (og mange andre steder p\u00e5 nettet) kan man k\u00f8be sm\u00e5 m\u00e5leapparater som s\u00e6ttes om fingeren og som m\u00e5ler puls og iltprocent. Vi medbragte en s\u00e5dan dims og kunne konstatere at vores iltprocent under hele flyvningen var god.<\/p>\n\n\n\n

Under menuen Links<\/a> findes links til en r\u00e6kke producenter af iltudstyr samt til en r\u00e6kke artikler om korrekt brug af supplerende ilt (prim\u00e6rt i forbindelse med sv\u00e6veflyvning).<\/p>\n\n\n\n

Detaljer fra selve flyvningen<\/h2>\n\n\n\n
  • Vi letter fra t\u00e6t ved f\u00e6rgehavnen til Or\u00f8 i Isefjorden kl. 5.30. I kurven er ud over mig selv ogs\u00e5 Svend. 

    <\/li>
  • Roskilde Tower kontaktes. Vi beder om fuld h\u00f8jde, f\u00e5r tilladelse til 2.000 fod og f\u00e5r oplyst QNH. Efter en kort t\u00e6nkepause fra t\u00e5rnets side f\u00e5r vi ogs\u00e5 oplyst en SQUAK kode for transponderen. SQUAK koden indtastes og Roskilde melder at de hermed kan f\u00f8lge os. 

    <\/li>
  • Svend og jeg ikl\u00e6der os ekstra t\u00f8j og tager de medbragte n\u00f8dsk\u00e6rme p\u00e5. 

    <\/li>
  • Vi meddeler Roskilde at vi har n\u00e5et 2.000 fod. Vi bliver bedt om at kontakte Kastrup Departure. 

    <\/li>
  • Vi kontakter Kastrup Departure og forklarer vores intentioner. Vi f\u00e5r umiddelbart lov til at stige til 15.000 fod! 

    <\/li><\/ul>\n\n\n\n

    <\/p>\n\n\n\n

    \"\"
    OY-H\u00c5BL\u00d8S kalder Kastrup Departure…. Nej, vi f\u00e5r aldrig den samme erfaring som SAS piloterne. Heldigvis taler t\u00e5rnet langsomt og tydeligt n\u00e5r de f\u00e5r en ballonskipper p\u00e5 frekvensen.<\/em><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n
    • Ved 5.000 fod (transition level) stilles h\u00f8jdem\u00e5leren om til 1013 mbar. Dette er en lille men vigtig detalje idet vores egen h\u00f8jdem\u00e5ler herved viser samme h\u00f8jde som transponderen sladre om til Kastrup. Glemmer man denne detalje risikerer man let at overskride den maksimale h\u00f8jde uden at vide det. 

      <\/li>
    • Fra ca. 12.500 fod og opefter oplever vi at v\u00e5geblusset har tendens til at g\u00e5 ud efter anvendelse af hovedbr\u00e6nderen. De f\u00f8rste par gange dette sker gent\u00e6ndes v\u00e5geblusset let med en almindelig stor (uautoriseret) gaslighter. Men efterh\u00e5nden som vi n\u00e6rmer os 15.000 fod kan dette ikke lade sig g\u00f8re. De medbragte spark lightere (jeg har altid to i kurven \u2013 en af traditionel type og en pistollignende type) har dog ingen problemer med at gent\u00e6nde v\u00e5geblusset p\u00e5 noget tidspunkt. 

      <\/li>
    • Opstigningen tager ca. 45 minutter. Vi flader ud lige under 15.000 fod og bliver i denne h\u00f8jde i ca. 10 minutter.

      <\/li>
    • Efter 10 minutter meddeler vi Kastrup at vi \u00f8nsker at flyve ned igen. Vi f\u00e5r tilladelse til at g\u00e5 ned til 3.000 fod! Jeg har ikke tidligere oplevet at have en begr\u00e6nset minimumsh\u00f8jde! 

      <\/li><\/ul>\n\n\n\n
      \"\"
      Fin jordsigt trods mange skyer! Ledningen som h\u00e6nger under kurven er transponderens antenne.<\/em><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

      <\/p>\n\n\n\n

      • F\u00f8r vi n\u00e5r 3.000 fod kontakter Kastrup os igen og giver tilladelse til at g\u00e5 under 3.000 fod, at forlade frekvensen og at kontakte Roskilde. 

        <\/li>
      • Roskilde kontaktes og vi f\u00e5r tilladelse til at flyve ned i Roskilde TMA. 

        <\/li>
      • Efter 1 time og 40 minutter er vi nede under 1.000 fod. De n\u00e6ste 45 minutter flyver vi i lav h\u00f8jde over det vestsj\u00e6llandske landskab og f\u00e5r kontakt med f\u00f8lgebilen. 

        <\/li>
      • Vi lander efter 2 timer og 25 minutter syd for L\u00f8ve og har s\u00e5ledes tilbagelagt ca. 48 km. 

        <\/li><\/ul>\n\n\n\n

        Vejret i alle h\u00f8jder var svag nord\u00f8stlig vind. Spredte skyer i ca. 5.000 fod.<\/p>\n\n\n\n

        N\u00e6ste skridt<\/h2>\n\n\n\n

        Efter flyvningen har jeg vendt problemstillingen vedr. v\u00e5geblusset som gentagne gange gik ud p\u00e5 BBAC\u2019s forum. Det viser sig at problemstillingen er ganske velkendt og jeg har f\u00e5et en r\u00e6kke tips som jeg vil fors\u00f8ge p\u00e5 n\u00e6ste flyvning til 15.000 fod. Specielt har jeg f\u00e5et kontakt med Rob Franklin som via en r\u00e6kke mails har givet en lang r\u00e6kke tips og gode svar p\u00e5 diverse sp\u00f8rgsm\u00e5l. Prim\u00e6rt er mulighederne at bruge co-br\u00e6nderen i stor udstr\u00e6kning over 12.500 fod, at tilf\u00f8re ilt til v\u00e5geblusset (fra selvst\u00e6ndig iltflaske) og\/eller foretage st\u00f8rre modifikationer af br\u00e6nderen \u2013 specielt dyserne. Det sidste er prim\u00e6rt for h\u00f8jdeflyvninger til meget stor h\u00f8jde (30.000 fod eller h\u00f8jere) og ikke noget jeg vil give mig ud i!<\/p>\n\n\n\n

        If\u00f8lge Rob er \u00e5rsagen til at jeg ikke flyver til 25.000 fod p\u00e5 min n\u00e6ste h\u00f8jdeflyvning prim\u00e6rt \u2019in my head\u2019. M\u00e5let er klart at flyve til 20.000 fod p\u00e5 et tidspunkt, men de n\u00e6ste par h\u00f8jdeflyvninger g\u00e5r for mit vedkommende til maks. 15.000 fod for at blive helt fortrolig med v\u00e5geblus og anvendelse af co-br\u00e6nder over 12.500 fod. Endvidere vil jeg ogs\u00e5 gerne opn\u00e5 erfaring med brug af full-face masker p\u00e5 flyvninger hvor de egentlig ikke er n\u00f8dvendige (dvs. p\u00e5 flyvning under 18.000 fod).<\/p>\n\n\n\n

        Hvorfor n\u00f8dsk\u00e6rme?<\/h2>\n\n\n\n
        \"\"
        Svend og Jesper gennemg\u00e5r den netop
        overst\u00e5ede flyvning.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

        Som tidligere n\u00e6vnt medbragte vi n\u00f8dsk\u00e6rme p\u00e5 h\u00f8jdeflyvningen. N\u00f8dsk\u00e6rme er i denne sammenh\u00e6ng kompakte faldsk\u00e6rme som b\u00e6res som en rygs\u00e6k og vejer  ca. 7 kg. Tilsyneladende er brug af n\u00f8dsk\u00e6rme meget udbredt blandt sv\u00e6veflyvepiloter. Personligt har jeg det s\u00e6rdeles godt med en \u2019Plan B\u2019 hvis et seri\u00f8st problem skulle opst\u00e5 i stor h\u00f8jde. I min mail udveksling med Rob undrede han sig over dette da vi – som han skrev – jo medbragte en k\u00e6mpe faldsk\u00e6rm i form af ballonhylsteret. Og for at tydeligg\u00f8re denne pointe skrev han endvidere at han under hans flyvning til 25.000 fod ikke r\u00f8rte br\u00e6nderen p\u00e5 vej ned mellem 25.000 og 4.000 fod! I 4.000 fod udf\u00f8rte han nogle meget lange br\u00e6ndinger hvorefter hans ballon (en Viva 77) fladede ud i ca. 1.000 fod!<\/p>\n\n\n\n

        Jeg har absolut ikke lyst til eller planer om at foretage en s\u00e5dan \u2019cold descend\u2019 selv, men vil meget gerne h\u00f8re om andre danske piloter har lignende erfaringer.<\/p>\n\n\n\n

        Lidt teori\u2026<\/h2>\n\n\n\n
         H\u00f8jde <\/th> Time of Useful Consciousness<\/em> <\/th><\/tr>
         15.000 fod <\/td> 30 minutter eller mere <\/td><\/tr>
         18.000 fod <\/td> 20 til 30 minutter <\/td><\/tr>
         22.000 fod <\/td> 5 til 10 minutter <\/td><\/tr>
         25.000 fod <\/td> 3 til 5 minutter <\/td><\/tr>
         28.000 fod <\/td> 2 til 3 minutter <\/td><\/tr>
         30.000 fod <\/td> 1 til 3 minutter <\/td><\/tr>
         40.000 fod <\/td> 15 til 20 sekunder <\/td><\/tr>
         50.000 fod <\/td> 6 til 9 sekunder <\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

        Time of Useful Consciousness<\/em> (TUC) definerer den tid en gennemsnitlig person er i stand til at flyve effektivt i omgivelser med reduceret ilttryk. Nedenst\u00e5ende tabel viser hvorfor ekstra ilt er vigtig fra h\u00f8jder over 10.000 fod. Tabellen forklarer ogs\u00e5 hvorfor man altid skal hj\u00e6lpe sig selv f\u00f8r man hj\u00e6lper andre hvis trykket pludseligt falder i en trafikflyver som befinder sig mellem 30.000 og 40.000 fods h\u00f8jde.<\/p>\n\n\n\n

        At lufttrykket falder med h\u00f8jden er velkendt, men med hvor meget? Ved 18.000 fod er trykket faldet til 50 % af trykket ved havniveau, ved ca. 28.000 fod er trykket 33 %, ved ca. 36.000 fod er trykket 25 % og ved godt 50.000 fod er trykket nede p\u00e5 10 %.<\/p>\n\n\n\n

        Supplerende ilt b\u00f8r anvendes ved flyvninger over 10.000 fod. M\u00e6ngden af ilt som er n\u00f8dvendig afh\u00e6nger af h\u00f8jden. Op til 35.000 fod skal man have 1 liter ilt pr. 10.000 fod pr. minut, dog noget mindre hvis man bruger en oxygen-conserving cannula<\/em> som den vi brugte. Op til 18.000 fod fungerer en cannula (som stikkes i n\u00e6sen) fint (husk dog en maske i tilf\u00e6lde af at man bliver fork\u00f8let og ikke kan tr\u00e6kke vejret gennem n\u00e6sen!). Fra 18.000 fod og op til 35.000 fod skal man have supplerende ilt leveret via en maske som d\u00e6kker b\u00e5de mund og n\u00e6se (full face mask). Fra 35.000 til 44.000 fod skal ilten leves under tryk i en dertil beregnet maske og over 44.000 fod skal man opholde sig i trykdragt eller trykkabine.<\/p>\n\n\n\n

        Der er flere billeder fra flyvningen:<\/p>\n\n\n\n

        Der er ikke valgt galleri eller galleriet blev slettet.<\/strong><\/p><\/div><\/div>\n\n\n\n

        Af Thomas J\u00f8hnk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

        P\u00e5 den f\u00f8rste sommermorgen i 2009 (1. juni) fl\u00f8j Thomas og Svend i Anna ballonen til 15.000 fod. Vi m\u00f8dtes med Jesper og Carsten allerede kl. 3.45 for at k\u00f8re mod passende startsted. Solen stod op 4:36 og 5:30 var vi i luften efter start ved f\u00e6rgehavnen til Or\u00f8 i Isefjorden. Roskilde Tower gav os lov til at stige til 2.000 fod og bad os derp\u00e5 at kontakte Kastrup Departure som uden forbehold gav tilladelse til 15.000 fod. Stigningen tog ca. 45 minutter. Vi n\u00f8d den flotte udsigt i 10 minutter f\u00f8r nedstigningen p\u00e5begyndtes. Efter 2 timer og 25 minutter landede vi syd for L\u00f8ve. Det var vores f\u00f8rste tur hvor vi medbragte og anvendte iltudstyr. Endvidere medbragte vi en lille iltm\u00e5ler til m\u00e5ling af vores iltprocenter – som heldigvis viste over 95 % p\u00e5 hele turen. Baggrund Som PUT fl\u00f8j jeg sammen med Lau til 10.000 fod. En fantastisk tur som klart har givet mig mod p\u00e5 at gentage s\u00e5danne h\u00f8jdeflyvninger, og med tiden ogs\u00e5 til endnu st\u00f8rre h\u00f8jder. Som uddannet pilot har jeg to gange gentaget flyvningen til 10.000 fod \u2013 begge gange sammen med Lau (i samme ballon). Ud over at nyde flyvningerne har jeg p\u00e5 disse to flyvninger fokuseret p\u00e5 h\u00e5ndtering af transponder og radiokontakt med hhv. Roskilde og Kastrup mens Lau stod for selve flyvningen af ballonen. Meget afh\u00e6ngig af tidspunkt og vindretning bliver radiokommunikationen mere eller mindre omfattende. Nogen gange f\u00e5r man kun tilladelse til at stige nogle f\u00e5 tusinde fod af gangen f\u00f8r man igen skal anmode om tilladelse til at stige endnu h\u00f8jere, og andre gange f\u00e5r man den \u00f8nskede fulde h\u00f8jde ved f\u00f8rste anmodning til Kastrup. Under alle h\u00f8jdeflyvninger over Sj\u00e6lland er det generelle m\u00f8nster dog at kontakte Roskilde f\u00f8r start (hvis der startes i kontrolzonen) eller f\u00f8r flyvning op i TMA (hvis der startes uden for deres kontrolzone men under deres TMA). Ved f\u00f8rste kontakt med Roskilde forklarer man sine hensigter og beder om den fulde h\u00f8jde. Roskilde giver typisk tilladelse til at stige til mellem 2.500 og 5.500 fod. N\u00e5r denne h\u00f8jde n\u00e5s beder Roskilde om at man tager fat i Kastrup Tower, Arrival eller Departure hvor man igen beder om den fulde h\u00f8jde. Svaret her er meget sp\u00e6ndende\u2026 P\u00e5 nogle ture har vi f\u00e5et den \u00f8nskede h\u00f8jde med det samme mens vi p\u00e5 andre ture har f\u00e5et nogle f\u00e5 tusinde fod af gangen. Foruds\u00e6tninger for h\u00f8jdeflyvninger For flyvninger op til 10.000 fod (over Sj\u00e6lland) kr\u00e6ves der selvf\u00f8lgelig radio da det meste af s\u00e5danne ture foreg\u00e5r i kontrolleret luftrum. Endvidere er b\u00e5de Roskilde TMA og Kastrup TMA klassificeret som luftrumstype C hvilket betyder at transponder er obligatorisk. Fra 10.000 fod og opefter er det n\u00f8dvendigt med ekstra ilt (opholder man sig under hele flyvningen under 12.500 fod og er man over 10.000 fod i mindre end 30 minutter er det faktisk ikke strengt n\u00f8dvendigt, men kun st\u00e6rkt tilr\u00e5deligt, se ogs\u00e5 tabellen nederst i artiklen). Jeg har derfor forud for flyvningen til 15.000 fod brugt en del tid p\u00e5 nettet for at finde ud af hvilke typer iltudstyr som findes og hvilken type som passer bedst til ballonflyvning og som jeg selv ville have det bedst ved. Prim\u00e6rt findes to typer iltudstyr: constant flow og demand regulated. F\u00f8rstn\u00e6vnte type er kendetegnet ved at v\u00e6re simpelt mens sidstn\u00e6vnte type spilder v\u00e6sentligt mindre ilt ved kun at tilf\u00f8re ilt n\u00e5r man rent faktisk tr\u00e6kker vejret. Da sidstn\u00e6vnte type kr\u00e6ver elektronik og batterier, og da h\u00f8jdeflyvning med balloner typisk omfatter relativ kort tid over 10.000 fod valgte jeg den simple l\u00f8sning. Jeg besluttede mig derfor at k\u00f8be iltudstyr fra Aerox indeholdende flaske, regulator med udgang til to personer, to stk. cannulas (til flyvninger under 18.000 fod) og 2 stk. full face masks (til flyvninger over 18.000 fod). Flasken har en kapacitet p\u00e5 370 liter (ved 150 bar), nok til 2 personer i 18.000 fod i hele tre timer. Med denne kapacitet kan man indstille flowhastigheden svarende til h\u00f8jeste planlagte h\u00f8jde og dermed ikke at risikere at glemme at justere flowhastigheden op efterh\u00e5nden som man flyver h\u00f8jere og h\u00f8jere. P\u00e5 ebay (og mange andre steder p\u00e5 nettet) kan man k\u00f8be sm\u00e5 m\u00e5leapparater som s\u00e6ttes om fingeren og som m\u00e5ler puls og iltprocent. Vi medbragte en s\u00e5dan dims og kunne konstatere at vores iltprocent under hele flyvningen var god. Under menuen Links findes links til en r\u00e6kke producenter af iltudstyr samt til en r\u00e6kke artikler om korrekt brug af supplerende ilt (prim\u00e6rt i forbindelse med sv\u00e6veflyvning). Detaljer fra selve flyvningen Vi letter fra t\u00e6t ved f\u00e6rgehavnen til Or\u00f8 i Isefjorden kl. 5.30. I kurven er ud over mig selv ogs\u00e5 Svend.  Roskilde Tower kontaktes. Vi beder om fuld h\u00f8jde, f\u00e5r tilladelse til 2.000 fod og f\u00e5r oplyst QNH. Efter en kort t\u00e6nkepause fra t\u00e5rnets side f\u00e5r vi ogs\u00e5 oplyst en SQUAK kode for transponderen. SQUAK koden indtastes og Roskilde melder at de hermed kan f\u00f8lge os.  Svend og jeg ikl\u00e6der os ekstra t\u00f8j og tager de medbragte n\u00f8dsk\u00e6rme p\u00e5.  Vi meddeler Roskilde at vi har n\u00e5et 2.000 fod. Vi bliver bedt om at kontakte Kastrup Departure.  Vi kontakter Kastrup Departure og forklarer vores intentioner. Vi f\u00e5r umiddelbart lov til at stige til 15.000 fod!  Ved 5.000 fod (transition level) stilles h\u00f8jdem\u00e5leren om til 1013 mbar. Dette er en lille men vigtig detalje idet vores egen h\u00f8jdem\u00e5ler herved viser samme h\u00f8jde som transponderen sladre om til Kastrup. Glemmer man denne detalje risikerer man let at overskride den maksimale h\u00f8jde uden at vide det.  Fra ca. 12.500 fod og opefter oplever vi at v\u00e5geblusset har tendens til at g\u00e5 ud efter anvendelse af hovedbr\u00e6nderen. De f\u00f8rste par gange dette sker gent\u00e6ndes v\u00e5geblusset let med en almindelig stor (uautoriseret) gaslighter. Men efterh\u00e5nden som vi n\u00e6rmer os 15.000 fod kan dette ikke lade sig g\u00f8re. De medbragte spark lightere (jeg har altid to i kurven \u2013 en af traditionel type og en pistollignende type) har dog ingen problemer med at gent\u00e6nde v\u00e5geblusset p\u00e5 noget tidspunkt.  Opstigningen tager ca. 45 minutter. Vi flader ud lige under 15.000 fod og bliver i denne h\u00f8jde i ca. 10 minutter. Efter 10 minutter meddeler vi Kastrup at vi \u00f8nsker at flyve ned igen. Vi f\u00e5r tilladelse til at g\u00e5 ned til 3.000 fod! Jeg har ikke tidligere oplevet at have en begr\u00e6nset minimumsh\u00f8jde!  F\u00f8r vi n\u00e5r 3.000 fod kontakter Kastrup os igen og giver tilladelse til at g\u00e5 under 3.000 fod, at forlade frekvensen og at kontakte Roskilde.  Roskilde kontaktes og vi f\u00e5r tilladelse til at flyve ned i Roskilde TMA.  Efter 1 time og 40 minutter er vi nede under 1.000 fod. De n\u00e6ste 45 minutter flyver vi i lav h\u00f8jde over det vestsj\u00e6llandske landskab og f\u00e5r kontakt med f\u00f8lgebilen.  Vi lander efter 2 timer og 25 minutter syd for L\u00f8ve og har s\u00e5ledes tilbagelagt ca. 48 km.  Vejret i alle h\u00f8jder var svag nord\u00f8stlig vind. Spredte skyer i ca. 5.000 fod. N\u00e6ste skridt Efter flyvningen har jeg vendt problemstillingen vedr. v\u00e5geblusset som gentagne gange gik ud p\u00e5 BBAC\u2019s forum. Det viser sig at problemstillingen er ganske velkendt og jeg har f\u00e5et en r\u00e6kke tips som jeg vil fors\u00f8ge p\u00e5 n\u00e6ste flyvning til 15.000 fod. Specielt har jeg f\u00e5et kontakt med Rob Franklin som via en r\u00e6kke mails har givet en lang r\u00e6kke tips og gode svar p\u00e5 diverse sp\u00f8rgsm\u00e5l. Prim\u00e6rt er mulighederne at bruge co-br\u00e6nderen i stor udstr\u00e6kning over 12.500 fod, at tilf\u00f8re ilt til v\u00e5geblusset (fra selvst\u00e6ndig iltflaske) og\/eller foretage st\u00f8rre modifikationer af br\u00e6nderen \u2013 specielt dyserne. Det sidste er prim\u00e6rt for h\u00f8jdeflyvninger til meget stor h\u00f8jde (30.000 fod eller h\u00f8jere) og ikke noget jeg vil give mig ud i! If\u00f8lge Rob er \u00e5rsagen til at jeg ikke flyver til 25.000 fod p\u00e5 min n\u00e6ste h\u00f8jdeflyvning prim\u00e6rt \u2019in my head\u2019. M\u00e5let er klart at flyve til 20.000 fod p\u00e5 et tidspunkt, men de n\u00e6ste par h\u00f8jdeflyvninger g\u00e5r for mit vedkommende til maks. 15.000 fod for at blive helt fortrolig med v\u00e5geblus og anvendelse af co-br\u00e6nder over 12.500 fod. Endvidere vil jeg ogs\u00e5 gerne opn\u00e5 erfaring med brug af full-face masker p\u00e5 flyvninger hvor de egentlig ikke er n\u00f8dvendige (dvs. p\u00e5 flyvning under 18.000 fod). Hvorfor n\u00f8dsk\u00e6rme? Som tidligere n\u00e6vnt medbragte vi n\u00f8dsk\u00e6rme p\u00e5 h\u00f8jdeflyvningen. N\u00f8dsk\u00e6rme er i denne sammenh\u00e6ng kompakte faldsk\u00e6rme som b\u00e6res som en rygs\u00e6k og vejer  ca. 7 kg. Tilsyneladende er brug af n\u00f8dsk\u00e6rme meget udbredt blandt sv\u00e6veflyvepiloter. Personligt har jeg det s\u00e6rdeles godt med en \u2019Plan B\u2019 hvis et seri\u00f8st problem skulle opst\u00e5 i stor h\u00f8jde. I min mail udveksling med Rob undrede han sig over dette da vi – som han skrev – jo medbragte en k\u00e6mpe faldsk\u00e6rm i form af ballonhylsteret. Og for at tydeligg\u00f8re denne pointe skrev han endvidere at han under hans flyvning til 25.000 fod ikke r\u00f8rte br\u00e6nderen p\u00e5 vej ned mellem 25.000 og 4.000 fod! I 4.000 fod udf\u00f8rte han nogle meget lange br\u00e6ndinger hvorefter hans ballon (en Viva 77) fladede ud i ca. 1.000 fod! Jeg har absolut ikke lyst til eller planer om at foretage en s\u00e5dan \u2019cold descend\u2019 selv, men vil meget gerne h\u00f8re om andre danske piloter har lignende erfaringer. Lidt teori\u2026  H\u00f8jde   Time of Useful Consciousness   15.000 fod   30 minutter eller mere   18.000 fod   20 til 30 minutter   22.000 fod   5 til 10 minutter   25.000 fod   3 til 5 minutter   28.000 fod   2 til 3 minutter   30.000 fod   1 til 3 minutter   40.000 fod   15 til 20 sekunder   50.000 fod   6 til 9 sekunder  Time of Useful Consciousness (TUC) definerer den tid en gennemsnitlig person er i stand til at flyve effektivt i omgivelser med reduceret ilttryk. Nedenst\u00e5ende tabel viser hvorfor ekstra ilt er vigtig fra h\u00f8jder over 10.000 fod. Tabellen forklarer ogs\u00e5 hvorfor man altid skal hj\u00e6lpe sig selv f\u00f8r man hj\u00e6lper andre hvis trykket pludseligt falder i en trafikflyver som befinder sig mellem 30.000 og 40.000 fods h\u00f8jde. At lufttrykket falder med h\u00f8jden er velkendt, men med hvor meget? Ved 18.000 fod er trykket faldet til 50 % af trykket ved havniveau, ved ca. 28.000 fod er trykket 33 %, ved ca. 36.000 fod er trykket 25 % og ved godt 50.000 fod er trykket nede p\u00e5 10 %. Supplerende ilt b\u00f8r anvendes ved flyvninger over 10.000 fod. M\u00e6ngden af ilt som er n\u00f8dvendig afh\u00e6nger af h\u00f8jden. Op til 35.000 fod skal man have 1 liter ilt pr. 10.000 fod pr. minut, dog noget mindre hvis man bruger en oxygen-conserving cannula som den vi brugte. Op til 18.000 fod fungerer en cannula (som stikkes i n\u00e6sen) fint (husk dog en maske i tilf\u00e6lde af at man bliver fork\u00f8let og ikke kan tr\u00e6kke vejret gennem n\u00e6sen!). Fra 18.000 fod og op til 35.000 fod skal man have supplerende ilt leveret via en maske som d\u00e6kker b\u00e5de mund og n\u00e6se (full face mask). Fra 35.000 til 44.000 fod skal ilten leves under tryk i en dertil beregnet maske og over 44.000 fod skal man opholde sig i trykdragt eller trykkabine. Der er flere billeder fra flyvningen: Af Thomas J\u00f8hnk<\/p>\n","protected":false},"author":92,"featured_media":1410,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_mo_disable_npp":"","footnotes":""},"categories":[23],"tags":[],"class_list":["post-1402","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-artikler-og-billeder-videos"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1402","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/92"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1402"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1402\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1826,"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1402\/revisions\/1826"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1410"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1402"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1402"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1402"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}