{"id":1325,"date":"2020-02-15T00:00:00","date_gmt":"2020-02-14T23:00:00","guid":{"rendered":"http:\/\/circusballoon.dk.linux48.unoeuro-server.com\/?p=1325"},"modified":"2020-04-28T19:59:14","modified_gmt":"2020-04-28T18:59:14","slug":"ballonflyvning-over-alperne-pilotens-perspektiv","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/circusballoon.dk\/?p=1325","title":{"rendered":"Ballonflyvning over Alperne \u2013 pilotens perspektiv!"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Christoffer i PLAT-FORM ballonen i det store himmelrum over bjergene<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Ved \u00e5rets start var en st\u00f8rre dansk delegation af ballonentusiaster i alpelandet for at dyrke den ret specialiserede og spektakul\u00e6re disciplin: overflyvning af alperne i luftballon.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vi deltog i Dolomiti Balloonfestival i Dobbiaco, Italien – et lille og intimt st\u00e6vne med bare 15 deltagende ballonhold. Alle 15 var dog kommet med et klart m\u00e5l om at flyve lange flyvninger og nogle endda med ambitionen om at vinde The Long Distance Trophy \u2013 en prestigefyldt anerkendelse af den l\u00e6ngste flyvning i l\u00f8bet af ugen.<\/p>\n\n\n\n

Jeg selv samt Thomas J\u00f8hnk deltog denne gang i st\u00e6vnet for 8. gang, men i \u00e5r var det nyt, at s\u00e5 mange danske deltagere var med. Vi deltog s\u00e5ledes ca. 20 personer med tilknytning til det danske ballonsamfund – heraf ca. 10 ballonpiloter. Det blev til i alt 3 danske ballonhold med Christoffer Mundt, Thomas J\u00f8hnk og Philip Mundt <\/strong>som skippere.

<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Tre danske balloner side-by-side under opstart p\u00e5 ballonstartpladsen i Dobbiaco<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

M\u00e5let med flyvningerne var at gennemf\u00f8re lange flyvninger i h\u00f8j h\u00f8jde over bjergene. Disse flyvninger er p\u00e5 mange m\u00e5der meget anderledes end de flyvninger, vi normalt kender til over Danmark, hvilket g\u00f8r dem udfordrende og sp\u00e6ndende. Jeg vil her kort beskrive, hvilke s\u00e6rlige forholdsregler vi arbejder med under planl\u00e6gningen og gennemf\u00f8relsen af disse flyvninger.<\/p>\n\n\n\n

De s\u00e6rlige forhold<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Som udgangspunkt er det almindeligt ballonudstyr, vi benytter. Langt det meste udstyr vi normalt r\u00e5der over til flyvninger i Danmark er fint velegnet til de fleste alpeflyvninger. Men da vi b\u00e5de skal flyve i h\u00f8j h\u00f8jde og ofte ganske langvarige flyvninger, er det ikke altid nok med de klassiske hylsterst\u00f8rrelser, der simpelthen ikke kan l\u00f8fte nok. Vi planl\u00e6gger s\u00e5ledes med 5 timers endurance og flyvning til ca. 14.000 msl. Med vores \u00f8nske om at v\u00e6re 3-4 om bord p\u00e5 turene foruds\u00e6tter det en hylsterst\u00f8rrelse p\u00e5 ca. 150.000 cu\/f. Vi medbringer 6 store gasflasker (80 liters) og benytter desuden en fyldeflaske til at starte p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

At flyve i lave temperaturer er erfaringsm\u00e6ssigt ikke et stort problem. Tv\u00e6rtimod er det jo fordelagtigt for ballonens ydeevne og vi har ofte oplevet, at den gerne vil lette ved omkring 45 grader. Imidlertid kan det under de lange ture godt blive koldt for de ombordv\u00e6rende. Min personlige erfaring er, at mine t\u00e6er er s\u00e6rligt udsat. Jeg har l\u00f8st dette med elvarme i s\u00e5lerne, hvilket virkelig kan anbefales!<\/p>\n\n\n\n

Vores tekniske hj\u00e6lpemidler er ogs\u00e5 s\u00e5rbare overfor kulde. Ikke mindst batterier og processorer har det med at blive halvsure over lang tid i kulde. T\u00e5lmodighed, powerbanks og reserveudstyr er altafg\u00f8rende! Jeg selv benytter 3 IPADs med med 2 forskellige navigationsprogrammer og medbringer 1 som backup.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r vi kommer op over de 12.000 fod skal alle ombordv\u00e6rende have et supplement af ilt. P\u00e5 vores hold plejer vi at udpege en iltansvarlig p\u00e5 hver flyvning, som begynder at geare up ved omkring 11000 fod. Personen sikrer, at iltudstyret kommer frem, n\u00e5r h\u00f8jden kr\u00e6ver det, og han\/hun har desuden s\u00e6rligt ansvar for at checke dels at den l\u00f8bende tilf\u00f8rsel fungerer, dels at bes\u00e6tningen husker at tr\u00e6kke vejret med n\u00e6sen, (hvor ilten bliver tilf\u00f8rt), samt endelig at ingen viser tegn p\u00e5 hypoxi.<\/p>\n\n\n\n

Min erfaring er, at min Cameron Sirocco klarer op til 16.000 fod uden for meget b\u00f8vl, men jeg kan tydeligt h\u00f8re det, n\u00e5r den begynder at savne ilt. Der opst\u00e5r en meget karakteristisk lydbillede, n\u00e5r selve gasforbr\u00e6ndingen bliver mindre og mindre og \u00e6ndrer sig til lyden af gas, der bare bliver bl\u00e6st op i hylsteret, n\u00e5r den omkringv\u00e6rende ilt er sluppet op. Til sidst stopper forbr\u00e6ndingen simpelthen. Noget kan h\u00e5ndteres ved kortere bl\u00e6s og et ikke for h\u00f8jt gastryk. Men skulle man komme ud for kraftig turbulens, windshear og indtrykninger er lavt tryk og for lille flamme dybt kritisk. Derfor holder jeg mig gerne under 15.000 fod og har altid godt trykkede flasker.<\/p>\n\n\n\n

Da vi flyver i h\u00f8j h\u00f8jde og nogle steder lang fra lands lov og ret (tro mig), er godt radioudstyr og transponder af h\u00f8jeste vigtighed! Vores erfaring er, at der er kolossal forskel p\u00e5 de forskellige landes flyveledere. Over Italiensk luftrum har vi notorisk sv\u00e6rt ved at komme i kontakt med dem p\u00e5 radioerne, kommunikationen er kringlet og afbrudt og de eftersp\u00f8rger meget forskellige informationer. Over \u00d8strig svares der med det samme og vi behandles effektivt og professionelt. Vi har transponder p\u00e5 og den er t\u00e6ndt hele tiden.

<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Ballonholdet, der gik gennem tykt og tyndt for en dejlig flyveuge i Alperne. Fra venstre Philip, Morten, Anders, \u2019G\u00f8ther\u2019, Eske og Inger (samt Jan Andersen, Thomas Sj\u00f6gren og Majbritt )<\/em><\/strong><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Mange flyvninger i \u00e5r<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vi var generelt heldige med vejret, da hele ugen var pr\u00e6get af smukt solskinsvejr og svage vinde i Pusterdalen. Det daglige sp\u00f8rgsm\u00e5l var derfor snarere, i hvilken retning h\u00f8jdevinden ville bringe os og med hvilken hastighed. Ved den daglige morgenbriefing kl. 08.00 gennemgik st\u00e6vnets strategiske flyve planl\u00e6gger G\u00fcnther Binder prognoserne, og derefter gik piloterne s\u00e5 i gang med at h\u00f8nse om flyvemulighederne.<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8ndag 5\/1 2020 \u2013 No Flight!<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Smukke vejrforhold. Problemet var dog, at vinden i FL120 var forudsagt til 60 knob fra nord, hvilket er rigtig kraftig vind. Jeg har ikke f\u00f8r fl\u00f8jet med den hastighed. Der er ingen tvivl om, at vi ville komme hurtigt til den flade del af norditalien, hvortil der blot er ca. 80 km, men hvordan ville turen op til toppen af bjergene forl\u00f8be? Jeg har f\u00f8r pr\u00f8vet at flyve med over 50 knob i omr\u00e5det, og den turbulens, der opst\u00e5r af vindens m\u00f8de med bjergsider og -toppe er ikke til at sp\u00f8ge med \u2013 is\u00e6r ikke i overgangszonen indtil man n\u00e5r op over turbulenslaget. N\u00e6ste problem er vinden i dalen. Ved meget kraftige vinde i toppen er der \u00f8get risiko for t\u00f8rre og varme f\u00f8nvinde i dalen. F\u00f8nen er uforudsigelig og kan v\u00e6re meget kraftig. Jeg f\u00f8lte en vis lettelse, da st\u00e6vnets rigtigt garvede gutter slog op i banen og ikke ville afsted \u2013 s\u00e5 vidste jeg i hvert fald, at jeg heller ikke skulle nyde noget! (andet end skik\u00f8rsel). Der var dog 2 ballonhold, der besluttede sig for at g\u00f8re fors\u00f8get, og de klarede flyvningen helt fint – dog med en solid gyngetur, som vi sp\u00e6ndte kunne f\u00f8lge fra skiliften. Som min gode ven og meget erfarne pilotkollega Ramses Vaneste sagde til mig p\u00e5 sit belgisk-skotske engelsk:<\/p>\n\n\n\n

\u201dThis is the day of burned scoops, I\u2019ll stay on the ground\u2026\u201d<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Mandag 6\/1 2020 \u2013 Dobbiaco \u2013 Valle Belluno<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Kortvisning af f\u00f8rste dags flyvning fra Pusterdalen og de ca. 70 km til Valle Belluno. Belluno ligger lige p\u00e5 kanten af Alperne og inden de lave flade omr\u00e5der i Veneto regionen omkring Venedig.<\/em><\/strong><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Klassisk Dolomiterflyvning.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Dalvinden svag og himlen h\u00f8j. Vind i h\u00f8jden fra nord p\u00e5 FL100\/010\/20 og FL120\/020\/30. Planen blev at tage en klassisk rute nede i dalen fra startfeltet i Dobbiacho og f\u00f8lge dalvindene \u00f8stp\u00e5 i Pusterdalen, der g\u00e5r vest-\u00f8st til Sexten-dalen. Sexten-dalen er en afstikker syd\u00f8st og med en langsom stigning op gennem den dal, kan man n\u00e5 op til h\u00f8jdevinden s\u00e5 roligt som muligt. <\/p>\n\n\n\n

Retningen pegede p\u00e5 Bellunodalen lige i udkanten af Alperne.<\/strong>En stor og \u00e5ben dal, der er nem at ramme og rummer mange gode landingspladser (l\u00e6s: f\u00e5 vinmarker). Som s\u00e6dvanlig kan vi ikke f\u00e5 radiokontakt med Padova Information, f\u00f8r vi n\u00e5r til udkanten af Alperne. Dog f\u00e5r vi til sidst fat i Padova Radar og bliver clearet til descent og landing. Arbejdet p\u00e5 at finde landingstedet st\u00e5r i sk\u00e6rende kontrast til flyvningen over bjergene, som er foreg\u00e5et i h\u00f8j fart. For i Belluno dalen er der n\u00e6sten vindstille fra 3000 fod og ned. (Dette er ikke us\u00e6dvanligt – og \u00e5rsagen til, at vi altid beregner gas til mindst 1 times s\u00f8gning efter landingssted). Vi havnede over floden, der sk\u00e6rer sig gennem dalen, men fandt dog en enkelt knob i en brugbar retning og – efter ca. 30 minutter – en fin majsstubmark at lande p\u00e5. Thomas Sj\u00f8gren styrede med sikker h\u00e5nd og usvigelig h\u00f8jdepr\u00e6cision ballonen gennem den 3 timer lange flyvning. S\u00e5 var der bare nogle timers k\u00f8rsel tilbage til Dobbiaco.

<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Det kan v\u00e6re en stor og kr\u00e6vende oplevelse at v\u00e6re p\u00e5 alpine ballonflyvninger. Men i dag oven i dette to store fad\u00f8l i solen p\u00e5 pladsen i Belluno og 2 timers bilk\u00f8rsel i bjergene – det bliver man s\u00f8vnig af…<\/em><\/strong><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Tirsdag 7\/1 2020: Monguelfo – Dobbiaco<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det dejlige ved alpine st\u00e6vner er, at man ikke skal vildt tidligt op! Morgenmad kl. 07.30 og briefing kl. 08.00 er bare luksus og i sig selv en ferie. <\/p>\n\n\n\n

Dagens briefing var vejrm\u00e6ssigt mere usikker. Det var flot vejr, men h\u00f8jdevinden svag med en prognose p\u00e5 under 10 knob fra nordvest. Dette sikrer, at der ikke er turbulens og giver ogs\u00e5 mulighed for flyvning meget t\u00e6t p\u00e5 bjergene. Det kan imidlertid godt give lidt d\u00e5rlig mave, hvis der er langt til landingsstederne. 10 knob er desuden ikke altid retningsstabil. Vi danske piloter besluttede at tage en s\u00e5kaldt dalflyvning, hvor vi ikke planl\u00e6gger med at krydse bjerge men i stedet lader os f\u00f8re af de vinde, der f\u00f8lger dalenes forl\u00f8b. Det er oftest meget fredelige flyvninger, men man skal dog stadig som pilot have tungen lige i munden og ikke slappe for meget af. <\/p>\n\n\n\n

Som udgangspunkt og i teorien har vinden en tendens til at s\u00f8ge op ad den dalside, hvor solen st\u00e5r p\u00e5 og at s\u00f8ge nedad p\u00e5 skyggesiden. Dette skulle give en flyvning med en cirkul\u00e6r bev\u00e6gelse ned gennem dalen. Dog er det her vigtigt ogs\u00e5 at kende sin \u2019redningsvind\u2019: den eksisterende h\u00f8jdevind, som man kan hente noget hj\u00e6lp fra, hvis man sidder fast p\u00e5 en dalside og ikke kan komme ned.

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Ruten p\u00e5 dalflyvningen. Hj\u00e6lpen fra h\u00f8jdevinden ses i den markante sydg\u00e5ende kurs midt i flyvningen..<\/em><\/strong><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Endvidere er det vigtigt, at ballonen er udrustet til langdistance, ogs\u00e5 selvom dette ikke er dagsplanen. Skulle man komme i problemer, er det nemlig vigtigt at kunne g\u00e5 i h\u00f8jden og have tid og mulighed for at finde en alternativ landingsdal. S\u00e5 alts\u00e5: al gas, ilt, radioudstyr, catering, varmt vand, t\u00f8j og n\u00f8dustyr kommer med, selv p\u00e5 de sm\u00e5 ture.<\/p>\n\n\n\n

Alle 3 danske balloner fik en super flyvning p\u00e5 90 minutter med landing i v\u00e6rtsbyen. Og havde desuden alle forn\u00f8jelsen af at side ubehj\u00e6lpsomt fast i sne og is, s\u00e5 snek\u00e6der, skovle og knofedt m\u00e5tte frem. <\/p>\n\n\n\n

8\/1 2020: Dobbiaco \u2013 Valle Belluno<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vejrbriefingen viste fortsat flot flyvevejr. H\u00f8jdevinden var ganske vist stadigv\u00e6k i den lave ende med udsigt til 20 knob fra en nordlig retning. Vi havde imidlertid netop v\u00e6ret i Belluno dalen om mandagen og kendte den ca. 70 km lange tur derned. S\u00e5 umiddelbart skulle bare 2 timer i h\u00f8jden kunne g\u00f8re det.<\/p>\n\n\n\n

Jeg oplevede dog, at fart og retning alligevel drillede noget, da vi f\u00f8rst kom i h\u00f8jden. I FL120 var der dermed bare 13-15 knob og med en noget mere vestlig retning. Det kunne betyde, at vi sk\u00f8d forbi Bellunodalen og dermed havde udsigt til yderligere 30 km f\u00f8r vi n\u00e5ede sikre landingsomr\u00e5der. S\u00f8gning i h\u00f8jden gav ikke mere hastighed men til geng\u00e6ld en d\u00e5rligere retning med yderligere vestligt drej og dermed en rute over mange bjerge.

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Den anden flyvning til Valle Belluno. Her ses den indledende retning, der drillede skipperen lidt samt retnings\u00e6ndringen over Cortina der medf\u00f8rte en bedre approach til egnede landingssteder.<\/em><\/strong><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Ergh\u2026<\/strong> Forventet flyvetid til landing skiftede mellem 200 og 250 minutter, alts\u00e5 op mod yderligere 4 timers flyvning i h\u00f8jden, hvilket var p\u00e5 kanten af vores maximale flyvetid \u2013 og hvad hvis vinden faldt yderligere eller drejede? Og hvad hvis det tog mere end 1 time at finde et egnet landingssted? Jeg snakkede med min tyske kollega, Martin Binder. Han havde allerede besluttet at g\u00e5 ned og lande ved Lake Mizoura.. Hmm\u2026<\/p>\n\n\n\n

Jeg overvejede at fors\u00f8ge at g\u00e5 ned i Cortina dalen, som var det sidste velegnede landingssted f\u00f8r et st\u00f8rre bjergmassiv skulle overflyves. For at skaffe lidt mere t\u00e6nketid, bad jeg Sj\u00f8gren om langsomt at synke ned i dals\u00e6nkningen for at forberede en afslutning af flyvningen. <\/p>\n\n\n\n

Til stor overraskelse og held drejede ballonen pludselig mere mod syd og farten \u00f8gedes til 16-17 knob. Det medf\u00f8rte en meget bedre ok kortere retning til Belluno og en forventet flyvetid p\u00e5 120 minutter. Det var jo en helt anden sag, og vi fl\u00f8j videre. Pyha!<\/p>\n\n\n\n

Flot landing af Thomas p\u00e5 en lille gr\u00e6spl\u00e6ne ved Sois. Straks efter landing kommer nogle venlige lokale farende med glas og lokale vine, \u201dI bare skal smage!\u201d. Og vi bliver eskorteret til en lokale restaurant, som laver \u201dde bedste pizzaer i Italien\u201d – og som holder \u00e5bent over middagspausen for at servere for os. Verdensklasse!<\/p>\n\n\n\n

Torsdag 9\/1 2020: Dobbiaco \u2013 Lienz<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Dalflyvning med ‘happy-ending’ omkring Lienz dalen<\/em><\/strong><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Vejrbriefingen meldte om ret svage vinde i h\u00f8jden<\/strong>. <\/p>\n\n\n\n

Prim\u00e6rt fra en vestlig retning og dermed retning mod \u00d8strig. Ikke helt hastighed nok, til at flyve til dalene omkring Spittal (100), Klagenfurt (150) eller Villach (120), men mulighed for at f\u00f8lge Pusterdalen og m\u00e5ske tage et lille hop til Lienzdalen, der bekvemt str\u00e6kker sig nord\/syd ca. 50 km \u00f8st for Dobbiaco. Alts\u00e5 en slags dalflyvning med mulighed for \u2019happy ending\u2019.<\/p>\n\n\n\n

Det blev en fantastisk flyvning, der startede blidt med langsom fart ned gennem den snoede Pusterdal og sluttede med stigning op over toppene og efterf\u00f8lgende bjergtagende \u2019ballondans\u2019 mellem klippetoppe og -dale i Gailtaler massivet lige f\u00f8r Lienz dalen. Med bare 10 knob er turbulensen s\u00e5 lav, at man kan g\u00e5 ganske t\u00e6t p\u00e5 bjergsider, toppe og overv\u00e6ldende dals\u00e6nkninger \u2013 ja, endda s\u00e6tte ballonen i sneen. <\/p>\n\n\n\n

\u201dder l\u00f8d j\u00e6vnlige frydehyl og r\u00e5b i radioen, n\u00e5r det kildede i maverne rundt omkring i ballonkurvene! <\/em><\/strong>\u201d<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Turen fra h\u00f8jden ned i dalene er altid lidt af et timings sp\u00f8rgsm\u00e5l. Dalene virker ikke altid s\u00e5 brede oppe fra h\u00f8jden og hvis der er fart p\u00e5, kan man som pilot godt v\u00e6re fristet af at starte descentet tidligt – det er ikke jo ikke sjovt at komme for sent ned. Men kommer man for tidligt i gang med sit synk, kan man opleve ret meget turbulens p\u00e5 l\u00e6siden af klippetoppene og ofte ogs\u00e5 opleve en \u2019backdraft\u2019, der tr\u00e6kker \u00e9n tilbage mod bjergsiden. Dette oplevede vi her i den smalle Lienz dal. Den logiske l\u00f8sning var jo imidlertid bare at stige igen, f\u00e5 fat i h\u00f8jdevinden og komme ud over dalen og fri af turbulens.

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"
 Tracket over descent og landing i Lienz. Der er ca. 40 minutters flyvning i dette spor.<\/em><\/strong><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Jeg selv k\u00e6mpede en rum tid med en h\u00f8jsp\u00e6ndingsledning – og der er ikke meget at stille op n\u00e5r GPS\u2019en siger 0 knob! Generelt er typiske dale fyldt med b\u00e5de h\u00f8jsp\u00e6nding, veje og floder \u2013 s\u00e5 der er noget at lege med. Men alligevel lykkedes det efter 35 minutter i lav h\u00f8jde laaangsomt at liste hen over ledningen og finde en lille vej til slutlandingen.<\/p>\n\n\n\n

Fredag 10\/1 2020: Dobbiaco \u2013 Zell am See<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

 <\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Her er prognosen for op i mod 50 knob i FL180 mod nord\u00f8st. Med denne flyvning ville setuppet kr\u00e6ve bare 2 personer i kurven, Thomas J\u00f8hnks s\u00e6rlige h\u00f8jdebr\u00e6nder og ca. 500 liter gas – vi tog ikke turen…<\/em><\/strong><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Kun Thomas J\u00f8hnk kom i luften fredag<\/strong>, da b\u00e5de Christoffer og jeg havde pakket bilerne og var taget retur til Danmark. Der var dog en meget sp\u00e6ndende vindsituation i gang i prognosen, og der blev h\u00f8nset en del torsdag aften om mulighederne for en regul\u00e6r rekordflyvning. Prognosen viste, at der i FL180 ville v\u00e6re ca. 50 knob i nord\u00f8stlig retning og med bare 200 km til Wien kunne det v\u00e6re en meget sp\u00e6ndende flyvning, der ogs\u00e5 kunne blive meget l\u00e6ngere. Med 7 store flasker i en kurv, bare 2 personer og 100 km\/t kunne turen v\u00e6re blevet meget lang. Var muligheden ikke opst\u00e5et p\u00e5 den 5. flyvedag i streg havde der m\u00e5ske v\u00e6re flere kr\u00e6fter. Nu blev rekordflyvningen imidlertid sl\u00f8jfet, og Thomas tog i stedet p\u00e5 en fabelagtig flyvning direkte over Gro\u00dfglockner, \u00d8strigs h\u00f8jeste bjerg og landede smukt i Zell am See. Dette var nu heller ikke en d\u00e5rlig finale p\u00e5 en super flyveuge i Alperne!<\/p>\n\n\n\n

Alpest\u00e6vnet og dig<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"
De tre tinder er symbolet p\u00e5 Dolomiterne. Vi skimter dem p\u00e5 de fleste flyvninger og nogen gange var vi helt t\u00e6t p\u00e5…<\/em><\/strong><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

At begynde alpine flyvninger har v\u00e6ret en rejse i sig selv.<\/strong>Jeg oplever at rejsen nu forts\u00e6tter, her hvor interessen fra flere danske piloter mildest talt er eksploderet. Det er fedt. Jeg har allerede nu indtryk af, at et fjerde ballonhold er p\u00e5 vej i 2021. <\/p>\n\n\n\n

Det er klart, at det kr\u00e6ver nogle materielle foruds\u00e6tninger, som det kan v\u00e6re vanskeligt og dyrt at komme til. Men det allervigtigste er dog noget erfaring. Og den kan man f\u00e5 ved at melde sig under fanerne og komme med ned og deltage p\u00e5 nogle flyvninger. <\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 er det skidehyggeligt. Alle de dejlige danske ballonfolk samlet om flyvninger, f\u00e6llesskab og fest.  <\/p>\n\n\n\n

Af Philip Mundt<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Ved \u00e5rets start var en st\u00f8rre dansk delegation af ballonentusiaster i alpelandet for at dyrke den ret specialiserede og spektakul\u00e6re disciplin: overflyvning af alperne i luftballon. Vi deltog i Dolomiti Balloonfestival i Dobbiaco, Italien – et lille og intimt st\u00e6vne med bare 15 deltagende ballonhold. Alle 15 var dog kommet med et klart m\u00e5l om at flyve lange flyvninger og nogle endda med ambitionen om at vinde The Long Distance Trophy \u2013 en prestigefyldt anerkendelse af den l\u00e6ngste flyvning i l\u00f8bet af ugen. Jeg selv samt Thomas J\u00f8hnk deltog denne gang i st\u00e6vnet for 8. gang, men i \u00e5r var det nyt, at s\u00e5 mange danske deltagere var med. Vi deltog s\u00e5ledes ca. 20 personer med tilknytning til det danske ballonsamfund – heraf ca. 10 ballonpiloter. Det blev til i alt 3 danske ballonhold med Christoffer Mundt, Thomas J\u00f8hnk og Philip Mundt som skippere. M\u00e5let med flyvningerne var at gennemf\u00f8re lange flyvninger i h\u00f8j h\u00f8jde over bjergene. Disse flyvninger er p\u00e5 mange m\u00e5der meget anderledes end de flyvninger, vi normalt kender til over Danmark, hvilket g\u00f8r dem udfordrende og sp\u00e6ndende. Jeg vil her kort beskrive, hvilke s\u00e6rlige forholdsregler vi arbejder med under planl\u00e6gningen og gennemf\u00f8relsen af disse flyvninger. De s\u00e6rlige forhold Som udgangspunkt er det almindeligt ballonudstyr, vi benytter. Langt det meste udstyr vi normalt r\u00e5der over til flyvninger i Danmark er fint velegnet til de fleste alpeflyvninger. Men da vi b\u00e5de skal flyve i h\u00f8j h\u00f8jde og ofte ganske langvarige flyvninger, er det ikke altid nok med de klassiske hylsterst\u00f8rrelser, der simpelthen ikke kan l\u00f8fte nok. Vi planl\u00e6gger s\u00e5ledes med 5 timers endurance og flyvning til ca. 14.000 msl. Med vores \u00f8nske om at v\u00e6re 3-4 om bord p\u00e5 turene foruds\u00e6tter det en hylsterst\u00f8rrelse p\u00e5 ca. 150.000 cu\/f. Vi medbringer 6 store gasflasker (80 liters) og benytter desuden en fyldeflaske til at starte p\u00e5. At flyve i lave temperaturer er erfaringsm\u00e6ssigt ikke et stort problem. Tv\u00e6rtimod er det jo fordelagtigt for ballonens ydeevne og vi har ofte oplevet, at den gerne vil lette ved omkring 45 grader. Imidlertid kan det under de lange ture godt blive koldt for de ombordv\u00e6rende. Min personlige erfaring er, at mine t\u00e6er er s\u00e6rligt udsat. Jeg har l\u00f8st dette med elvarme i s\u00e5lerne, hvilket virkelig kan anbefales! Vores tekniske hj\u00e6lpemidler er ogs\u00e5 s\u00e5rbare overfor kulde. Ikke mindst batterier og processorer har det med at blive halvsure over lang tid i kulde. T\u00e5lmodighed, powerbanks og reserveudstyr er altafg\u00f8rende! Jeg selv benytter 3 IPADs med med 2 forskellige navigationsprogrammer og medbringer 1 som backup. N\u00e5r vi kommer op over de 12.000 fod skal alle ombordv\u00e6rende have et supplement af ilt. P\u00e5 vores hold plejer vi at udpege en iltansvarlig p\u00e5 hver flyvning, som begynder at geare up ved omkring 11000 fod. Personen sikrer, at iltudstyret kommer frem, n\u00e5r h\u00f8jden kr\u00e6ver det, og han\/hun har desuden s\u00e6rligt ansvar for at checke dels at den l\u00f8bende tilf\u00f8rsel fungerer, dels at bes\u00e6tningen husker at tr\u00e6kke vejret med n\u00e6sen, (hvor ilten bliver tilf\u00f8rt), samt endelig at ingen viser tegn p\u00e5 hypoxi. Min erfaring er, at min Cameron Sirocco klarer op til 16.000 fod uden for meget b\u00f8vl, men jeg kan tydeligt h\u00f8re det, n\u00e5r den begynder at savne ilt. Der opst\u00e5r en meget karakteristisk lydbillede, n\u00e5r selve gasforbr\u00e6ndingen bliver mindre og mindre og \u00e6ndrer sig til lyden af gas, der bare bliver bl\u00e6st op i hylsteret, n\u00e5r den omkringv\u00e6rende ilt er sluppet op. Til sidst stopper forbr\u00e6ndingen simpelthen. Noget kan h\u00e5ndteres ved kortere bl\u00e6s og et ikke for h\u00f8jt gastryk. Men skulle man komme ud for kraftig turbulens, windshear og indtrykninger er lavt tryk og for lille flamme dybt kritisk. Derfor holder jeg mig gerne under 15.000 fod og har altid godt trykkede flasker. Da vi flyver i h\u00f8j h\u00f8jde og nogle steder lang fra lands lov og ret (tro mig), er godt radioudstyr og transponder af h\u00f8jeste vigtighed! Vores erfaring er, at der er kolossal forskel p\u00e5 de forskellige landes flyveledere. Over Italiensk luftrum har vi notorisk sv\u00e6rt ved at komme i kontakt med dem p\u00e5 radioerne, kommunikationen er kringlet og afbrudt og de eftersp\u00f8rger meget forskellige informationer. Over \u00d8strig svares der med det samme og vi behandles effektivt og professionelt. Vi har transponder p\u00e5 og den er t\u00e6ndt hele tiden. Mange flyvninger i \u00e5r Vi var generelt heldige med vejret, da hele ugen var pr\u00e6get af smukt solskinsvejr og svage vinde i Pusterdalen. Det daglige sp\u00f8rgsm\u00e5l var derfor snarere, i hvilken retning h\u00f8jdevinden ville bringe os og med hvilken hastighed. Ved den daglige morgenbriefing kl. 08.00 gennemgik st\u00e6vnets strategiske flyve planl\u00e6gger G\u00fcnther Binder prognoserne, og derefter gik piloterne s\u00e5 i gang med at h\u00f8nse om flyvemulighederne. S\u00f8ndag 5\/1 2020 \u2013 No Flight! Smukke vejrforhold. Problemet var dog, at vinden i FL120 var forudsagt til 60 knob fra nord, hvilket er rigtig kraftig vind. Jeg har ikke f\u00f8r fl\u00f8jet med den hastighed. Der er ingen tvivl om, at vi ville komme hurtigt til den flade del af norditalien, hvortil der blot er ca. 80 km, men hvordan ville turen op til toppen af bjergene forl\u00f8be? Jeg har f\u00f8r pr\u00f8vet at flyve med over 50 knob i omr\u00e5det, og den turbulens, der opst\u00e5r af vindens m\u00f8de med bjergsider og -toppe er ikke til at sp\u00f8ge med \u2013 is\u00e6r ikke i overgangszonen indtil man n\u00e5r op over turbulenslaget. N\u00e6ste problem er vinden i dalen. Ved meget kraftige vinde i toppen er der \u00f8get risiko for t\u00f8rre og varme f\u00f8nvinde i dalen. F\u00f8nen er uforudsigelig og kan v\u00e6re meget kraftig. Jeg f\u00f8lte en vis lettelse, da st\u00e6vnets rigtigt garvede gutter slog op i banen og ikke ville afsted \u2013 s\u00e5 vidste jeg i hvert fald, at jeg heller ikke skulle nyde noget! (andet end skik\u00f8rsel). Der var dog 2 ballonhold, der besluttede sig for at g\u00f8re fors\u00f8get, og de klarede flyvningen helt fint – dog med en solid gyngetur, som vi sp\u00e6ndte kunne f\u00f8lge fra skiliften. Som min gode ven og meget erfarne pilotkollega Ramses Vaneste sagde til mig p\u00e5 sit belgisk-skotske engelsk: \u201dThis is the day of burned scoops, I\u2019ll stay on the ground\u2026\u201d Mandag 6\/1 2020 \u2013 Dobbiaco \u2013 Valle Belluno Klassisk Dolomiterflyvning. Dalvinden svag og himlen h\u00f8j. Vind i h\u00f8jden fra nord p\u00e5 FL100\/010\/20 og FL120\/020\/30. Planen blev at tage en klassisk rute nede i dalen fra startfeltet i Dobbiacho og f\u00f8lge dalvindene \u00f8stp\u00e5 i Pusterdalen, der g\u00e5r vest-\u00f8st til Sexten-dalen. Sexten-dalen er en afstikker syd\u00f8st og med en langsom stigning op gennem den dal, kan man n\u00e5 op til h\u00f8jdevinden s\u00e5 roligt som muligt.  Retningen pegede p\u00e5 Bellunodalen lige i udkanten af Alperne.En stor og \u00e5ben dal, der er nem at ramme og rummer mange gode landingspladser (l\u00e6s: f\u00e5 vinmarker). Som s\u00e6dvanlig kan vi ikke f\u00e5 radiokontakt med Padova Information, f\u00f8r vi n\u00e5r til udkanten af Alperne. Dog f\u00e5r vi til sidst fat i Padova Radar og bliver clearet til descent og landing. Arbejdet p\u00e5 at finde landingstedet st\u00e5r i sk\u00e6rende kontrast til flyvningen over bjergene, som er foreg\u00e5et i h\u00f8j fart. For i Belluno dalen er der n\u00e6sten vindstille fra 3000 fod og ned. (Dette er ikke us\u00e6dvanligt – og \u00e5rsagen til, at vi altid beregner gas til mindst 1 times s\u00f8gning efter landingssted). Vi havnede over floden, der sk\u00e6rer sig gennem dalen, men fandt dog en enkelt knob i en brugbar retning og – efter ca. 30 minutter – en fin majsstubmark at lande p\u00e5. Thomas Sj\u00f8gren styrede med sikker h\u00e5nd og usvigelig h\u00f8jdepr\u00e6cision ballonen gennem den 3 timer lange flyvning. S\u00e5 var der bare nogle timers k\u00f8rsel tilbage til Dobbiaco. Tirsdag 7\/1 2020: Monguelfo – Dobbiaco Det dejlige ved alpine st\u00e6vner er, at man ikke skal vildt tidligt op! Morgenmad kl. 07.30 og briefing kl. 08.00 er bare luksus og i sig selv en ferie.  Dagens briefing var vejrm\u00e6ssigt mere usikker. Det var flot vejr, men h\u00f8jdevinden svag med en prognose p\u00e5 under 10 knob fra nordvest. Dette sikrer, at der ikke er turbulens og giver ogs\u00e5 mulighed for flyvning meget t\u00e6t p\u00e5 bjergene. Det kan imidlertid godt give lidt d\u00e5rlig mave, hvis der er langt til landingsstederne. 10 knob er desuden ikke altid retningsstabil. Vi danske piloter besluttede at tage en s\u00e5kaldt dalflyvning, hvor vi ikke planl\u00e6gger med at krydse bjerge men i stedet lader os f\u00f8re af de vinde, der f\u00f8lger dalenes forl\u00f8b. Det er oftest meget fredelige flyvninger, men man skal dog stadig som pilot have tungen lige i munden og ikke slappe for meget af.  Som udgangspunkt og i teorien har vinden en tendens til at s\u00f8ge op ad den dalside, hvor solen st\u00e5r p\u00e5 og at s\u00f8ge nedad p\u00e5 skyggesiden. Dette skulle give en flyvning med en cirkul\u00e6r bev\u00e6gelse ned gennem dalen. Dog er det her vigtigt ogs\u00e5 at kende sin \u2019redningsvind\u2019: den eksisterende h\u00f8jdevind, som man kan hente noget hj\u00e6lp fra, hvis man sidder fast p\u00e5 en dalside og ikke kan komme ned. Endvidere er det vigtigt, at ballonen er udrustet til langdistance, ogs\u00e5 selvom dette ikke er dagsplanen. Skulle man komme i problemer, er det nemlig vigtigt at kunne g\u00e5 i h\u00f8jden og have tid og mulighed for at finde en alternativ landingsdal. S\u00e5 alts\u00e5: al gas, ilt, radioudstyr, catering, varmt vand, t\u00f8j og n\u00f8dustyr kommer med, selv p\u00e5 de sm\u00e5 ture. Alle 3 danske balloner fik en super flyvning p\u00e5 90 minutter med landing i v\u00e6rtsbyen. Og havde desuden alle forn\u00f8jelsen af at side ubehj\u00e6lpsomt fast i sne og is, s\u00e5 snek\u00e6der, skovle og knofedt m\u00e5tte frem.  8\/1 2020: Dobbiaco \u2013 Valle Belluno Vejrbriefingen viste fortsat flot flyvevejr. H\u00f8jdevinden var ganske vist stadigv\u00e6k i den lave ende med udsigt til 20 knob fra en nordlig retning. Vi havde imidlertid netop v\u00e6ret i Belluno dalen om mandagen og kendte den ca. 70 km lange tur derned. S\u00e5 umiddelbart skulle bare 2 timer i h\u00f8jden kunne g\u00f8re det. Jeg oplevede dog, at fart og retning alligevel drillede noget, da vi f\u00f8rst kom i h\u00f8jden. I FL120 var der dermed bare 13-15 knob og med en noget mere vestlig retning. Det kunne betyde, at vi sk\u00f8d forbi Bellunodalen og dermed havde udsigt til yderligere 30 km f\u00f8r vi n\u00e5ede sikre landingsomr\u00e5der. S\u00f8gning i h\u00f8jden gav ikke mere hastighed men til geng\u00e6ld en d\u00e5rligere retning med yderligere vestligt drej og dermed en rute over mange bjerge. Ergh\u2026 Forventet flyvetid til landing skiftede mellem 200 og 250 minutter, alts\u00e5 op mod yderligere 4 timers flyvning i h\u00f8jden, hvilket var p\u00e5 kanten af vores maximale flyvetid \u2013 og hvad hvis vinden faldt yderligere eller drejede? Og hvad hvis det tog mere end 1 time at finde et egnet landingssted? Jeg snakkede med min tyske kollega, Martin Binder. Han havde allerede besluttet at g\u00e5 ned og lande ved Lake Mizoura.. Hmm\u2026 Jeg overvejede at fors\u00f8ge at g\u00e5 ned i Cortina dalen, som var det sidste velegnede landingssted f\u00f8r et st\u00f8rre bjergmassiv skulle overflyves. For at skaffe lidt mere t\u00e6nketid, bad jeg Sj\u00f8gren om langsomt at synke ned i dals\u00e6nkningen for at forberede en afslutning af flyvningen.  Til stor overraskelse og held drejede ballonen pludselig mere mod syd og farten \u00f8gedes til 16-17 knob. Det medf\u00f8rte en meget bedre ok kortere retning til Belluno og en forventet flyvetid p\u00e5 120 minutter. Det var jo en helt anden sag, og vi fl\u00f8j videre. Pyha! Flot landing af Thomas p\u00e5 en lille gr\u00e6spl\u00e6ne ved Sois. Straks efter landing kommer nogle venlige lokale farende med glas og lokale vine, \u201dI bare skal smage!\u201d. Og vi bliver eskorteret til en lokale restaurant, som laver \u201dde bedste pizzaer i Italien\u201d – og som holder \u00e5bent over middagspausen for at servere for os. Verdensklasse! Torsdag 9\/1 2020: Dobbiaco \u2013 Lienz Vejrbriefingen meldte om ret svage vinde i h\u00f8jden.  Prim\u00e6rt fra en vestlig retning og dermed retning mod \u00d8strig. Ikke helt hastighed nok, til at flyve til dalene omkring Spittal (100), Klagenfurt (150) eller Villach (120), men mulighed for at f\u00f8lge Pusterdalen og m\u00e5ske tage et lille hop til Lienzdalen, der bekvemt str\u00e6kker sig nord\/syd ca. 50 km \u00f8st for Dobbiaco. Alts\u00e5 en slags dalflyvning med mulighed for \u2019happy ending\u2019. Det blev en fantastisk flyvning, der startede blidt med langsom fart ned gennem den snoede…<\/p>\n","protected":false},"author":92,"featured_media":1326,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_mo_disable_npp":"","footnotes":""},"categories":[23],"tags":[],"class_list":["post-1325","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-artikler-og-billeder-videos"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1325","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/92"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1325"}],"version-history":[{"count":19,"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1325\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2759,"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1325\/revisions\/2759"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1326"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1325"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1325"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1325"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}