{"id":1317,"date":"2002-06-01T00:00:56","date_gmt":"2002-05-31T23:00:56","guid":{"rendered":"http:\/\/circusballoon.dk.linux48.unoeuro-server.com\/?p=1317"},"modified":"2024-04-04T17:27:30","modified_gmt":"2024-04-04T16:27:30","slug":"til-vm-2002-i-veteranbil","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/circusballoon.dk\/?p=1317","title":{"rendered":"Til VM 2002 i veteranbil"},"content":{"rendered":"\n

To medlemmer af Circus Balloon Club k\u00f8rte sidste \u00e5r hele vejen til Chatelleraut i Frankrig i en Ford Mercury fra 1948<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Enhver dreng har en mere eller mindre formuleret liste af mulige oplevelser, han gerne vil have oplevet, inden han g\u00e5r videre til n\u00e6ste liv.<\/p>\n\n\n\n

En sikker topscorer p\u00e5 disse lister involverer noget med kvinder, en anden noget med biler og for mange af denne hjemmesides l\u00e6sere har ogs\u00e5 ballonflyvning p\u00e5 et tidspunkt st\u00e5et p\u00e5 en s\u00e5dan liste.
<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Dette er Europas \u00e6ldste, og smukkeste ballonbil. Bilen og ejeren er ved utallige lejligheder blevet pr\u00e6mieret for sit gode udseende. Foto: Christian Laursen<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 min far, Lau Laursen, har en s\u00e5dan liste. Jeg kender ikke den n\u00e6rmere udformning og vil det i \u00f8vrigt heller ikke. Jeg ved blot, at h\u00f8jt oppe p\u00e5 den m\u00e5 have st\u00e5et et st\u00e6rkt \u00f8nske om at k\u00f8re til VM i ballonflyvning sammen med vennerne, deltage deri og k\u00f8re hjem igen. I hans \u00e5bne Ford Mercury fra 1948.<\/p>\n\n\n\n

Et tilsvarende \u00f8nske stod nok ikke helt s\u00e5 h\u00f8jt p\u00e5 min egen liste, men jeg var dog ikke sv\u00e6r at overtale til projektet, ligesom Kim Paamand heller ikke var det. Det blev til VM i Frankrig \u00e5r 2002 som fiesta-hold.<\/p>\n\n\n\n

Udtur<\/h2>\n\n\n\n

Et kvarter efter aftalt m\u00f8detid kl. 6.00 kom de to herrer endelig k\u00f8rerende. Som et forvarsel var bilen g\u00e5et i st\u00e5 ved samtlige lyskryds p\u00e5 str\u00e6kningen ned til garagen.<\/p>\n\n\n\n

Valget var nu om vi skulle lade veteranbilen st\u00e5 og tage en lidt yngre men mere driftsikker model eller give fanden i det og g\u00e5 efter det hak i listen. Vi valgte uden t\u00f8ven veteranbilen.<\/p>\n\n\n\n

I R\u00f8dby kunne vi konstatere at bilen l\u00e6kkede temmeligt meget vand. Kim og min far valgte med kendermine den helt oplagte l\u00f8sning at h\u00e6lde en masse sennepspulver ned i k\u00f8leren. Et tiltag som klart overgik min infantile forst\u00e5else for mekanik.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 f\u00e6rgen pakkede vi ogs\u00e5 en dims ind i plasticposer, som Kim sagde hed en str\u00f8mfordeler og som ikke m\u00e5tte blive v\u00e5d. Vi k\u00f8rte i h\u00f8jt hum\u00f8r ned igennem Nordtyskland under den skinnende sol med en tynd vandstribe fra en bl\u00f8dende k\u00f8ler efter os. Lidt ligesom Hans og Grethe.<\/p>\n\n\n\n

Det bevirkede, at vi skulle fylde vand p\u00e5 bilen ret ofte, og at rejseplanen, som jeg havde st\u00e5et for, blev endnu strammere end den kalkulerede gennemsnitshastighed p\u00e5 bilens topfart uden pauser tilsagde det.<\/p>\n\n\n\n

Efter at have k\u00f8rt og l\u00e6st kort kom man om p\u00e5 bags\u00e6det og fik hue og t\u00e6ppe p\u00e5 samt en \u00f8l h\u00e5nden. En rigtig drengetur lige efter Carl-Mars hoved. P\u00e5 et tidspunkt fandt vi ud af, at vi ikke havde noget blink og stoplys, hvilket ved siden af bilens sk\u00f8nhedsv\u00e6rdi, nok kunne forklare en del af de grimasser, vi havde m\u00f8dt i l\u00f8bet af dagen.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 den m\u00e5de sm\u00e5reparerede vi os ned igennem Tyskland og ankom til sidst til vores Hotel ved midnatstid.<\/p>\n\n\n\n

Ekstra overnatning<\/h2>\n\n\n\n

N\u00e6ste dags k\u00f8rsel gik p\u00e5 samme vis, hvilket hurtig fik os til at beslutte at tage en ekstra overnatning i brug til rejsen. Vi havde derefter en herlig dag p\u00e5 de europ\u00e6iske landeveje i sikker forvisning om, at vi nu var i god tid.<\/p>\n\n\n\n

Dagens h\u00f8jdepunkt indtraf, da vi l\u00f8b t\u00f8r for benzin p\u00e5 toppen af en bakketop midt ude i det nordfranske kulturlandskab. Min far og jeg l\u00f8b bilen i gang, og som alderspr\u00e6sident hoppede han f\u00f8rst ind med mig halsende efter den nu voldsomt accelererende bil. Jeg n\u00e5ede det selvf\u00f8lgelig. Ingen tvivl om, at der blev sat nogle hakker i listerne ved den lejlighed.<\/p>\n\n\n\n

Videre ud i landskabet<\/h2>\n\n\n\n
\"\"
Ankommer til Frankrig<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Ved aftenstid viste det sig at i den del af Frankrig, hvor vi ville tage vores ekstra overnatning, var bel\u00e6gningsprocenten netop denne aften n\u00e5et op p\u00e5 de magiske 100. Det tvang os videre ud i landskabet.<\/p>\n\n\n\n

Vi k\u00f8rte nu alligevel mod v\u00e6rtsbyen for VM’et lidt \u00e6rgerlige over dagens nonchalante tidsforbrug. P\u00e5 benzindampene rullede vi om natten ind i en st\u00f8rre provinsby, hvor samtlige byens benzinautomater udelukkende tog imod Carte Bleu. Den franske pendant til dankortet. Dette var problematisk eftersom vi ikke var i besiddelse af et s\u00e5dant.<\/p>\n\n\n\n

Under pointering af, at der ikke var tale om et r\u00f8veri, m\u00e5tte vi derfor standse en intetanende bilist for at l\u00e5ne hans Carte Bleu. Efter lidt skr\u00e6mte forviklinger lykkedes man\u00f8vren, og vi kunne med fuld tank og r\u00f8de \u00f8jne k\u00f8re videre.<\/p>\n\n\n\n

Tidligt om morgenen ankom vi endelig til v\u00e6rtsbyen Ch\u00e2tellerault, og en god modtagelse af Jan Andersens hold. P\u00e5 det tidspunkt havde vi k\u00f8rt bil i 22 timer i tr\u00e6k (i alle ordets betydninger).<\/p>\n\n\n\n

Sidste medlem<\/h2>\n\n\n\n

N\u00e6ste dag st\u00f8dte det sidste medlem af holdet til, Monsieur Jean Yves, en ven fra min studietid i Frankrig. Nu kunne man tro, at det ville v\u00e6re problematisk at tvinge fremmede mennesker uden f\u00e6lles sprog og kultur til at leve og arbejde t\u00e6t sammen. Men det var det slet ikke.<\/p>\n\n\n\n

Holdet udviklede lynhurtigt en art anglonormannisk, fransk r\u00f8versprog velegnet til at indvie andre i, hvad man havde p\u00e5 hjerte. Endvidere kunne Kim og min far let se kvaliteterne ved Jean Yves – herefter Saint Yves – der raskt fik tolket sine opgaver i retning af opsporing af egnens ypperste restauranter og bedste vine.<\/p>\n\n\n\n

Den generelle meteorologiske situation under event’et var desv\u00e6rre ikke alt for god. Vejret var godt nok til konkurrencerne, men for d\u00e5rligt til, at det rigtig appellerede til fiesta-holdene. P\u00e5 de dage der ikke var flyvning – hvilket var mange – forestod Kim og min far som gode eksempler, som jeg ukritisk fulgte, ved at indtage anseelige m\u00e6ngder \u00f8l.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 den konto fik Jean Yves temmelig mange tr\u00e6ningstimer i at k\u00f8re f\u00f8lgebil. Eftermiddagene gik med ballonpuslerier blandet med lidt bilreparationer forest\u00e5et ved Kim, der bare kan noget med v\u00e6rkt\u00f8j og mekanik.<\/p>\n\n\n\n

I Ch\u00e2tellerault var nye sm\u00e5skader p\u00e5 bilen nemlig tilst\u00f8dt som f.eks. totalt manglende k\u00f8relys, som medf\u00f8rte k\u00f8rsel med h\u00e5ndholdt lygte om aftenen. Noget som m\u00f8dre i alle aldre ville harmes over, hvis de vidste det. Det var faktisk s\u00e5 m\u00f8rkt, at jeg kunne se stjerneskud fra bags\u00e6det om aftenen.<\/p>\n\n\n\n

Til ambassad\u00f8rens reception…<\/h2>\n\n\n\n

Den i verden velkendte og i Frankrig verdensber\u00f8mte Bertrand Picard var st\u00e6vnets ambassad\u00f8r. Det gjorde han godt. P\u00e5 en uh\u00f8jtidelig facon forstod han at viderebringe st\u00e6vnets h\u00f8jtflyvende v\u00e6rdigrundlag om tankefrihed – endda p\u00e5 andre sprog end fransk.<\/p>\n\n\n\n

For os cool ballonfolk gjaldt det selvf\u00f8lgelig om ikke at lade sig imponere, men her r\u00f8g k\u00e6den en dag desv\u00e6rre fuldst\u00e6ndig af for Jean Yves.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 briefingomr\u00e5det var France Inter, svarende til Danmarks Radio, i f\u00e6rd med en livetransmission med Bertrand Picard interviewet af en af den franske \u00e6ters kendteste kvindestemmer. Jean Yves, der altid var p\u00e5 pletten, var blandt de nysgerrige tilskuere. Pludselig taber damen noget af sit manuskript p\u00e5 gulvet, Et splitsekund efter kaster Jean Yves sig ind i studiet og samler papirerne op til hende. Stumt begynder hun som tak, at sl\u00e5 og skubbe Jean Yves v\u00e6k, mens Bertrand Picard sidder lydl\u00f8st, m\u00e5bende og ser p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Papirerne var de brugte sp\u00f8rgsm\u00e5l, som blev lagt p\u00e5 gulvet for ikke at blive blandet sammen med de ustillede. Det komiske optrin blev bedre modtaget blandt tilskuerne.<\/p>\n\n\n\n

Optimal v\u00e6rtsby<\/h2>\n\n\n\n

Ch\u00e2tellerault fungerede optimalt som v\u00e6rtsby, og det var tydeligt, at s\u00e5vel byen som st\u00e6vneledelsen f\u00f8r havde pr\u00f8vet kr\u00e6fter med store arrangementer. Det var imponerende, hvordan det lokale politi afsp\u00e6rrede de til hver flyvning s\u00e6rligt belastede veje for al anden trafik end VM-deltagernes.<\/p>\n\n\n\n

I hver eneste af byens rundk\u00f8rsler var der blomsterarrangementer formet som balloner, og hovedgaden var dekoreret med de deltagende nationers flag. De havde styr p\u00e5 det.<\/p>\n\n\n\n

Et andet meget positivt element var, at byen virkeligt havde forst\u00e5et at lave en folkefest ud af VM’et. Omkring “Launch Area” var der stablet et k\u00e6mpe show p\u00e5 benene til gl\u00e6de for tilskuerne, som i den anledning ogs\u00e5 fik mulighed for at se de franske mesterskaber for fjernstyrede babyballoner og ikke mindst det spektakul\u00e6re Gordon Bennett Race.<\/p>\n\n\n\n

Som fiesta-hold var vi forpligtet til p\u00e5 hver flyvning at medbringe en lokalperson. Egentlig havde jeg regnet med, at vi derfor ville komme til at flyve med en masse lokalpolitikerne, der havde afpresser eller bestukket sig med. Men ogs\u00e5 her var overraskelsen positiv.<\/p>\n\n\n\n

Det drejede sig uden undtagelse om lokale skoleb\u00f8rn, der skulle bruge flyveturen i skoleprojekter.<\/p>\n\n\n\n

Waterloo i Charleroi<\/h2>\n\n\n\n

Og s\u00e5 kom dagen, hvor det hele var slut, og vi skulle hjemad. Vi fik med vemod vinket farvel til den sp\u00e6de radiostjerne Jean Yves, og s\u00e5 gik det ellers deropad mod Nord. Om aftenen var vi n\u00e5et til Charleroi i Belgien, hvor vi indlogerede os p\u00e5 et motel.<\/p>\n\n\n\n

Aftensmad fik vi p\u00e5 en restaurant, hvor nogle meget berusede belgiske kulminearbejdere h\u00f8jlydt insisterede p\u00e5 at tale et alvorsord med Kim og min far, hvilket de to slet ikke var indstillede p\u00e5. M\u00e5ske havde de allerede en forudanelse om, hvad natten ville bringe.N\u00e6ste morgen kunne det i hvert fald konstateres, at to ud os tre ikke havde kunnet t\u00e5le m\u00e5ltidet. Langt v\u00e6rre var det efter min mening, at bilen var d\u00f8et fuldst\u00e6ndigt ud. Hele formiddagen pr\u00f8vede vi – dvs. Kim – at f\u00e5 startet skidtet.<\/p>\n\n\n\n

Vi fik den sl\u00e6bt eksploderende rundt efter andre folks biler og alt muligt andet pinligt, men intet hjalp. Teorien var, at det var str\u00f8mfordeleren den var gal med. Og det viste sig hurtigt, at s\u00e5dan nogle til en Ford Mercury fra 1948 ikke var lette at finde.<\/p>\n\n\n\n

Vi trevlede byen igennem fra mekanikere til autov\u00e6rksteder over bilforhandlere videre til reservedelsforhandlere og str\u00f8mmekanikere. Nogen kendte nogen, og det ene telefonnummer til en veteranbilinteresseret onkel f\u00f8rte til det n\u00e6ste. Men da dagen begyndte at h\u00e6lde, var vi ikke n\u00e5et \u00e9t skridt videre.<\/p>\n\n\n\n

Udsigten til endnu en nat p\u00e5 vores 9 kvadratmeter store plasticv\u00e6relse med to mavetilf\u00e6lde fordelt p\u00e5 en k\u00f8je- og dobbeltseng var ikke just opmuntrende.<\/p>\n\n\n\n

Men s\u00e5 skete der noget. Ud af den bl\u00e5 luft kom en mand p\u00e5 omkring de 60 \u00e5r rullende ind p\u00e5 parkeringspladsen med sin kone, der pr\u00e6senterede ham som nys pensioneret automekaniker med passion for gamle biler. Han havde set os tidligere og havde nu f\u00e5et medlidenhed.<\/p>\n\n\n\n

Ud af bilen hev han et k\u00e6mpe v\u00e6rkt\u00f8jss\u00e6t, der t\u00e6ndte julelys i Kims r\u00f8de \u00f8jne, og sammen gik de to nu i gang med unders\u00f8ge patienten p\u00e5 et m\u00e6rkeligt sprog, som kun de selv forstod. De reservedele vi manglede og flere til, insisterede mekanikeren p\u00e5 at for\u00e6re os, og n\u00e6ste morgen kom han forbi med bilbatteriet genopladt.<\/p>\n\n\n\n

Det gjorde Kim i stand til at f\u00e5 bilen i gang igen. Vi k\u00f8rte stolte hjem til vores barmhjertige samaritaner for at sige tak og farvel. Kun efter stor overtalelse ville han tage imod en gave, og han kvitterede med fire forskellige belgiske special\u00f8l med hver deres respektive glas.<\/p>\n\n\n\n

Meget glade og fulde af h\u00e5b for menneskeheden rullede vi derp\u00e5 mod nord igen i ca. 40 minutter. S\u00e5 begyndte bilen a hoste. Hver gang man n\u00e5ede op omkring de 65, gik motoren i en art overgang. Herefter faldt ydeevnen stille og roligt. Hvis man s\u00e5 holdt en pause p\u00e5 minimum et kvarter, blev punktet ligesom nulstillet.<\/p>\n\n\n\n

Parat til at g\u00e5<\/h2>\n\n\n\n

P\u00e5 det stadie var jeg parat til g\u00e5 til Bruxelles, lade lortet st\u00e5, og flyve hjem. Men mod en attitude som moren i filmen “Ikke uden min datter” fra is\u00e6r min far, var der var ikke rigtig andet at g\u00f8re end at k\u00f8re videre. Det gjaldt derfor om at k\u00f8re s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 det forbandede punkt som muligt uden at ramme det og dermed udl\u00f8se en ufrivillig pause.<\/p>\n\n\n\n

For bedre at kunne f\u00f8le bilen k\u00f8rte min far f.eks. alle sine skift uden sko p\u00e5. Vi sneglede os p\u00e5 den m\u00e5de videre med et snit p\u00e5 50 km i timen. I l\u00f8bet af natten kravlede punktet lavere og lavere ned, s\u00e5ledes at motoren satte ud ved omkring de 45 om morgenen, da vi skulle passere Nordeuropas st\u00f8rste trafikale knudepunkt – Hamburgs motorvejshelvede.<\/p>\n\n\n\n

Det var ligesom en ond dr\u00f8m, jo t\u00e6ttere man n\u00e5ede m\u00e5let, jo langsommere gik det. Vi blev overhalet af knallerter, ja n\u00e6rmest hestevogne, og da vi 4-5 timer senere n\u00e5ede Puttgarten, var topfarten nede p\u00e5 uudholdelige 35.<\/p>\n\n\n\n

I R\u00f8dby blev holdet hentet af Falck og bugseret hjem. Vi havde trods h\u00e5rde ods f\u00e5et vores lille barn med hjem. I sikkerhed p\u00e5 bags\u00e6det hos den rare Falckmand faldt vi alle sammen i dybs\u00f8vn. Om ville vi tage turen om igen? Stensikkert!<\/p>\n\n\n\n

Af Christian Steen Laursen<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

To medlemmer af Circus Balloon Club k\u00f8rte sidste \u00e5r hele vejen til Chatelleraut i Frankrig i en Ford Mercury fra 1948 Enhver dreng har en mere eller mindre formuleret liste af mulige oplevelser, han gerne vil have oplevet, inden han g\u00e5r videre til n\u00e6ste liv. En sikker topscorer p\u00e5 disse lister involverer noget med kvinder, en anden noget med biler og for mange af denne hjemmesides l\u00e6sere har ogs\u00e5 ballonflyvning p\u00e5 et tidspunkt st\u00e5et p\u00e5 en s\u00e5dan liste. Ogs\u00e5 min far, Lau Laursen, har en s\u00e5dan liste. Jeg kender ikke den n\u00e6rmere udformning og vil det i \u00f8vrigt heller ikke. Jeg ved blot, at h\u00f8jt oppe p\u00e5 den m\u00e5 have st\u00e5et et st\u00e6rkt \u00f8nske om at k\u00f8re til VM i ballonflyvning sammen med vennerne, deltage deri og k\u00f8re hjem igen. I hans \u00e5bne Ford Mercury fra 1948. Et tilsvarende \u00f8nske stod nok ikke helt s\u00e5 h\u00f8jt p\u00e5 min egen liste, men jeg var dog ikke sv\u00e6r at overtale til projektet, ligesom Kim Paamand heller ikke var det. Det blev til VM i Frankrig \u00e5r 2002 som fiesta-hold. Udtur Et kvarter efter aftalt m\u00f8detid kl. 6.00 kom de to herrer endelig k\u00f8rerende. Som et forvarsel var bilen g\u00e5et i st\u00e5 ved samtlige lyskryds p\u00e5 str\u00e6kningen ned til garagen. Valget var nu om vi skulle lade veteranbilen st\u00e5 og tage en lidt yngre men mere driftsikker model eller give fanden i det og g\u00e5 efter det hak i listen. Vi valgte uden t\u00f8ven veteranbilen. I R\u00f8dby kunne vi konstatere at bilen l\u00e6kkede temmeligt meget vand. Kim og min far valgte med kendermine den helt oplagte l\u00f8sning at h\u00e6lde en masse sennepspulver ned i k\u00f8leren. Et tiltag som klart overgik min infantile forst\u00e5else for mekanik. P\u00e5 f\u00e6rgen pakkede vi ogs\u00e5 en dims ind i plasticposer, som Kim sagde hed en str\u00f8mfordeler og som ikke m\u00e5tte blive v\u00e5d. Vi k\u00f8rte i h\u00f8jt hum\u00f8r ned igennem Nordtyskland under den skinnende sol med en tynd vandstribe fra en bl\u00f8dende k\u00f8ler efter os. Lidt ligesom Hans og Grethe. Det bevirkede, at vi skulle fylde vand p\u00e5 bilen ret ofte, og at rejseplanen, som jeg havde st\u00e5et for, blev endnu strammere end den kalkulerede gennemsnitshastighed p\u00e5 bilens topfart uden pauser tilsagde det. Efter at have k\u00f8rt og l\u00e6st kort kom man om p\u00e5 bags\u00e6det og fik hue og t\u00e6ppe p\u00e5 samt en \u00f8l h\u00e5nden. En rigtig drengetur lige efter Carl-Mars hoved. P\u00e5 et tidspunkt fandt vi ud af, at vi ikke havde noget blink og stoplys, hvilket ved siden af bilens sk\u00f8nhedsv\u00e6rdi, nok kunne forklare en del af de grimasser, vi havde m\u00f8dt i l\u00f8bet af dagen. P\u00e5 den m\u00e5de sm\u00e5reparerede vi os ned igennem Tyskland og ankom til sidst til vores Hotel ved midnatstid. Ekstra overnatning N\u00e6ste dags k\u00f8rsel gik p\u00e5 samme vis, hvilket hurtig fik os til at beslutte at tage en ekstra overnatning i brug til rejsen. Vi havde derefter en herlig dag p\u00e5 de europ\u00e6iske landeveje i sikker forvisning om, at vi nu var i god tid. Dagens h\u00f8jdepunkt indtraf, da vi l\u00f8b t\u00f8r for benzin p\u00e5 toppen af en bakketop midt ude i det nordfranske kulturlandskab. Min far og jeg l\u00f8b bilen i gang, og som alderspr\u00e6sident hoppede han f\u00f8rst ind med mig halsende efter den nu voldsomt accelererende bil. Jeg n\u00e5ede det selvf\u00f8lgelig. Ingen tvivl om, at der blev sat nogle hakker i listerne ved den lejlighed. Videre ud i landskabet Ved aftenstid viste det sig at i den del af Frankrig, hvor vi ville tage vores ekstra overnatning, var bel\u00e6gningsprocenten netop denne aften n\u00e5et op p\u00e5 de magiske 100. Det tvang os videre ud i landskabet. Vi k\u00f8rte nu alligevel mod v\u00e6rtsbyen for VM’et lidt \u00e6rgerlige over dagens nonchalante tidsforbrug. P\u00e5 benzindampene rullede vi om natten ind i en st\u00f8rre provinsby, hvor samtlige byens benzinautomater udelukkende tog imod Carte Bleu. Den franske pendant til dankortet. Dette var problematisk eftersom vi ikke var i besiddelse af et s\u00e5dant. Under pointering af, at der ikke var tale om et r\u00f8veri, m\u00e5tte vi derfor standse en intetanende bilist for at l\u00e5ne hans Carte Bleu. Efter lidt skr\u00e6mte forviklinger lykkedes man\u00f8vren, og vi kunne med fuld tank og r\u00f8de \u00f8jne k\u00f8re videre. Tidligt om morgenen ankom vi endelig til v\u00e6rtsbyen Ch\u00e2tellerault, og en god modtagelse af Jan Andersens hold. P\u00e5 det tidspunkt havde vi k\u00f8rt bil i 22 timer i tr\u00e6k (i alle ordets betydninger). Sidste medlem N\u00e6ste dag st\u00f8dte det sidste medlem af holdet til, Monsieur Jean Yves, en ven fra min studietid i Frankrig. Nu kunne man tro, at det ville v\u00e6re problematisk at tvinge fremmede mennesker uden f\u00e6lles sprog og kultur til at leve og arbejde t\u00e6t sammen. Men det var det slet ikke. Holdet udviklede lynhurtigt en art anglonormannisk, fransk r\u00f8versprog velegnet til at indvie andre i, hvad man havde p\u00e5 hjerte. Endvidere kunne Kim og min far let se kvaliteterne ved Jean Yves – herefter Saint Yves – der raskt fik tolket sine opgaver i retning af opsporing af egnens ypperste restauranter og bedste vine. Den generelle meteorologiske situation under event’et var desv\u00e6rre ikke alt for god. Vejret var godt nok til konkurrencerne, men for d\u00e5rligt til, at det rigtig appellerede til fiesta-holdene. P\u00e5 de dage der ikke var flyvning – hvilket var mange – forestod Kim og min far som gode eksempler, som jeg ukritisk fulgte, ved at indtage anseelige m\u00e6ngder \u00f8l. P\u00e5 den konto fik Jean Yves temmelig mange tr\u00e6ningstimer i at k\u00f8re f\u00f8lgebil. Eftermiddagene gik med ballonpuslerier blandet med lidt bilreparationer forest\u00e5et ved Kim, der bare kan noget med v\u00e6rkt\u00f8j og mekanik. I Ch\u00e2tellerault var nye sm\u00e5skader p\u00e5 bilen nemlig tilst\u00f8dt som f.eks. totalt manglende k\u00f8relys, som medf\u00f8rte k\u00f8rsel med h\u00e5ndholdt lygte om aftenen. Noget som m\u00f8dre i alle aldre ville harmes over, hvis de vidste det. Det var faktisk s\u00e5 m\u00f8rkt, at jeg kunne se stjerneskud fra bags\u00e6det om aftenen. Til ambassad\u00f8rens reception… Den i verden velkendte og i Frankrig verdensber\u00f8mte Bertrand Picard var st\u00e6vnets ambassad\u00f8r. Det gjorde han godt. P\u00e5 en uh\u00f8jtidelig facon forstod han at viderebringe st\u00e6vnets h\u00f8jtflyvende v\u00e6rdigrundlag om tankefrihed – endda p\u00e5 andre sprog end fransk. For os cool ballonfolk gjaldt det selvf\u00f8lgelig om ikke at lade sig imponere, men her r\u00f8g k\u00e6den en dag desv\u00e6rre fuldst\u00e6ndig af for Jean Yves. P\u00e5 briefingomr\u00e5det var France Inter, svarende til Danmarks Radio, i f\u00e6rd med en livetransmission med Bertrand Picard interviewet af en af den franske \u00e6ters kendteste kvindestemmer. Jean Yves, der altid var p\u00e5 pletten, var blandt de nysgerrige tilskuere. Pludselig taber damen noget af sit manuskript p\u00e5 gulvet, Et splitsekund efter kaster Jean Yves sig ind i studiet og samler papirerne op til hende. Stumt begynder hun som tak, at sl\u00e5 og skubbe Jean Yves v\u00e6k, mens Bertrand Picard sidder lydl\u00f8st, m\u00e5bende og ser p\u00e5. Papirerne var de brugte sp\u00f8rgsm\u00e5l, som blev lagt p\u00e5 gulvet for ikke at blive blandet sammen med de ustillede. Det komiske optrin blev bedre modtaget blandt tilskuerne. Optimal v\u00e6rtsby Ch\u00e2tellerault fungerede optimalt som v\u00e6rtsby, og det var tydeligt, at s\u00e5vel byen som st\u00e6vneledelsen f\u00f8r havde pr\u00f8vet kr\u00e6fter med store arrangementer. Det var imponerende, hvordan det lokale politi afsp\u00e6rrede de til hver flyvning s\u00e6rligt belastede veje for al anden trafik end VM-deltagernes. I hver eneste af byens rundk\u00f8rsler var der blomsterarrangementer formet som balloner, og hovedgaden var dekoreret med de deltagende nationers flag. De havde styr p\u00e5 det. Et andet meget positivt element var, at byen virkeligt havde forst\u00e5et at lave en folkefest ud af VM’et. Omkring “Launch Area” var der stablet et k\u00e6mpe show p\u00e5 benene til gl\u00e6de for tilskuerne, som i den anledning ogs\u00e5 fik mulighed for at se de franske mesterskaber for fjernstyrede babyballoner og ikke mindst det spektakul\u00e6re Gordon Bennett Race. Som fiesta-hold var vi forpligtet til p\u00e5 hver flyvning at medbringe en lokalperson. Egentlig havde jeg regnet med, at vi derfor ville komme til at flyve med en masse lokalpolitikerne, der havde afpresser eller bestukket sig med. Men ogs\u00e5 her var overraskelsen positiv. Det drejede sig uden undtagelse om lokale skoleb\u00f8rn, der skulle bruge flyveturen i skoleprojekter. Waterloo i Charleroi Og s\u00e5 kom dagen, hvor det hele var slut, og vi skulle hjemad. Vi fik med vemod vinket farvel til den sp\u00e6de radiostjerne Jean Yves, og s\u00e5 gik det ellers deropad mod Nord. Om aftenen var vi n\u00e5et til Charleroi i Belgien, hvor vi indlogerede os p\u00e5 et motel. Aftensmad fik vi p\u00e5 en restaurant, hvor nogle meget berusede belgiske kulminearbejdere h\u00f8jlydt insisterede p\u00e5 at tale et alvorsord med Kim og min far, hvilket de to slet ikke var indstillede p\u00e5. M\u00e5ske havde de allerede en forudanelse om, hvad natten ville bringe.N\u00e6ste morgen kunne det i hvert fald konstateres, at to ud os tre ikke havde kunnet t\u00e5le m\u00e5ltidet. Langt v\u00e6rre var det efter min mening, at bilen var d\u00f8et fuldst\u00e6ndigt ud. Hele formiddagen pr\u00f8vede vi – dvs. Kim – at f\u00e5 startet skidtet. Vi fik den sl\u00e6bt eksploderende rundt efter andre folks biler og alt muligt andet pinligt, men intet hjalp. Teorien var, at det var str\u00f8mfordeleren den var gal med. Og det viste sig hurtigt, at s\u00e5dan nogle til en Ford Mercury fra 1948 ikke var lette at finde. Vi trevlede byen igennem fra mekanikere til autov\u00e6rksteder over bilforhandlere videre til reservedelsforhandlere og str\u00f8mmekanikere. Nogen kendte nogen, og det ene telefonnummer til en veteranbilinteresseret onkel f\u00f8rte til det n\u00e6ste. Men da dagen begyndte at h\u00e6lde, var vi ikke n\u00e5et \u00e9t skridt videre. Udsigten til endnu en nat p\u00e5 vores 9 kvadratmeter store plasticv\u00e6relse med to mavetilf\u00e6lde fordelt p\u00e5 en k\u00f8je- og dobbeltseng var ikke just opmuntrende. Men s\u00e5 skete der noget. Ud af den bl\u00e5 luft kom en mand p\u00e5 omkring de 60 \u00e5r rullende ind p\u00e5 parkeringspladsen med sin kone, der pr\u00e6senterede ham som nys pensioneret automekaniker med passion for gamle biler. Han havde set os tidligere og havde nu f\u00e5et medlidenhed. Ud af bilen hev han et k\u00e6mpe v\u00e6rkt\u00f8jss\u00e6t, der t\u00e6ndte julelys i Kims r\u00f8de \u00f8jne, og sammen gik de to nu i gang med unders\u00f8ge patienten p\u00e5 et m\u00e6rkeligt sprog, som kun de selv forstod. De reservedele vi manglede og flere til, insisterede mekanikeren p\u00e5 at for\u00e6re os, og n\u00e6ste morgen kom han forbi med bilbatteriet genopladt. Det gjorde Kim i stand til at f\u00e5 bilen i gang igen. Vi k\u00f8rte stolte hjem til vores barmhjertige samaritaner for at sige tak og farvel. Kun efter stor overtalelse ville han tage imod en gave, og han kvitterede med fire forskellige belgiske special\u00f8l med hver deres respektive glas. Meget glade og fulde af h\u00e5b for menneskeheden rullede vi derp\u00e5 mod nord igen i ca. 40 minutter. S\u00e5 begyndte bilen a hoste. Hver gang man n\u00e5ede op omkring de 65, gik motoren i en art overgang. Herefter faldt ydeevnen stille og roligt. Hvis man s\u00e5 holdt en pause p\u00e5 minimum et kvarter, blev punktet ligesom nulstillet. Parat til at g\u00e5 P\u00e5 det stadie var jeg parat til g\u00e5 til Bruxelles, lade lortet st\u00e5, og flyve hjem. Men mod en attitude som moren i filmen “Ikke uden min datter” fra is\u00e6r min far, var der var ikke rigtig andet at g\u00f8re end at k\u00f8re videre. Det gjaldt derfor om at k\u00f8re s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 det forbandede punkt som muligt uden at ramme det og dermed udl\u00f8se en ufrivillig pause. For bedre at kunne f\u00f8le bilen k\u00f8rte min far f.eks. alle sine skift uden sko p\u00e5. Vi sneglede os p\u00e5 den m\u00e5de videre med et snit p\u00e5 50 km i timen. I l\u00f8bet af natten kravlede punktet lavere og lavere ned, s\u00e5ledes at motoren satte ud ved omkring de 45 om morgenen, da vi skulle passere Nordeuropas st\u00f8rste trafikale knudepunkt – Hamburgs motorvejshelvede. Det var ligesom en ond dr\u00f8m, jo t\u00e6ttere man n\u00e5ede m\u00e5let, jo langsommere gik det. Vi blev overhalet af knallerter, ja n\u00e6rmest hestevogne, og da vi 4-5 timer senere n\u00e5ede Puttgarten, var topfarten nede p\u00e5 uudholdelige 35. I R\u00f8dby blev holdet hentet af Falck og bugseret hjem. Vi havde trods h\u00e5rde ods f\u00e5et vores lille barn med hjem. I sikkerhed p\u00e5 bags\u00e6det hos den rare Falckmand faldt vi alle sammen i dybs\u00f8vn. Om ville vi tage turen om igen? Stensikkert!…<\/p>\n","protected":false},"author":92,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_mo_disable_npp":"yes","footnotes":""},"categories":[23],"tags":[],"class_list":["post-1317","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-artikler-og-billeder-videos"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1317","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/92"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1317"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1317\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":12005,"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1317\/revisions\/12005"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1317"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1317"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1317"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}