Brugen af varmluftsballoner stoppede stort set fra \u00e5r 1800. <\/p>\n\n\n\n
Gasballonen var herefter den type ballon som blev anvendt b\u00e5de videnskabeligt og som underholdning helt frem til slutningen af 1960erne. <\/p>\n\n\n\n
Varmluftballoner var kort sagt for besv\u00e6rlige at operere, og havde alt for kort flyvetid.<\/p>\n\n\n\n
Set i et historisk perspektiv var antallet af opstigninger med varmluftsballoner frem til slutningen af 1960erne at m\u00e5le i promille i forhold til opstigninger med gasballon.<\/p>\n\n\n\n
Der var dog enkelte fors\u00f8g p\u00e5 at genoptage flyvning med varmluftsballon. Mest kendt er franskmanden Ug\u00e9ne Godard som i \u00e5rene 1864-66 fl\u00f8j med passagerer i k\u00e6mpeballonen L’Aigle<\/em> p\u00e5 14.000 m3<\/sup>. <\/p>\n\n\n\n Nazityskland fors\u00f8gte i 1930erne at introducere volksballonen<\/em> – en varmluftsballon som anvendte petroleum, fyringsolie og propangas som br\u00e6ndstof. Man kan formode at man s\u00e5 et stort potentiale hos ballonerne i forbindelse med propaganda.<\/p>\n\n\n\n Nogen st\u00f8rre succes kan disse fors\u00f8g dog ikke have v\u00e6ret og de er da ogs\u00e5 g\u00e5et helt i glemmebogen. <\/p>\n\n\n\n Den officielle f\u00f8dselsdag for den moderne varmluftsballon er den 22. oktober 1960 og opfinderen<\/em> var amerikaneren Edward Yost.<\/p>\n\n\n\n Yost havde i \u00e5rene forinden eksperimenteret med stratosf\u00e6re- og varmluftsballoner for det amerikanske forsvars regning. I gennem disse eksperimenter havde han skaffet sig et godt kendskab til hylstermaterialer, br\u00e6ndersystemer og br\u00e6ndstof.<\/p>\n\n\n\n Yost introducerede to nye ting som den dag i dag er foruds\u00e6tningen for at dyrke sporten.<\/p>\n\n\n\n Yost’s hylster var syet af nylon. Det bet\u00f8d at v\u00e6gten blev mange gange lavere end ved tidligere anvendte materialer. Det nye materiale havde endvidere den fordel at det langt bedre kunne t\u00e5le at blive pakket ind og ud (mekanisk slid) i forhold til de gamle materialer. <\/p>\n\n\n\n I forbindelse med introduktionen af nylonmaterialet blev der gjort en forbedring af dette ved at man for at for\u00f8ge t\u00e6theden behandlede stoffet med polyurethan. Materialet kunne ikke br\u00e6nde, men ved h\u00f8je temperaturer smeltede det.<\/p>\n\n\n\n Yost’s ballonhylster var forsynet med en velcro rivebane landingsventil i toppen af ballonen som var direkte inspireret af gasballonernes rivebane. Den fungerede ved at velcro- eller sn\u00f8rrel\u00e5se \u00e5bnedes, og kunne naturligvis ikke lukke igen under flyvning. Desuden var der p\u00e5 siden af hylsteret monteret en lille man\u00f8vre ventil, som kunne \u00e5bnes – og lukkes efter behov.<\/p>\n\n\n\n Det nye ved Yost’s br\u00e6ndersystem var brugen af LPG gas fordampet via en r\u00f8rspiral. Der var flere fordele ved at bruge LPG: Gassen var let at transportere, havde h\u00f8j br\u00e6ndv\u00e6rdi, var billig og sikker ved korrekt h\u00e5ndtering samt at man ikke beh\u00f8vede at s\u00e6tte tryk p\u00e5 brandstoffet for at opn\u00e5 h\u00f8j br\u00e6nder effekt.<\/p>\n\n\n\n Alligevel havde Yost’s f\u00f8rste br\u00e6ndere kun en effekt som var en br\u00f8kdel i forhold til nutidens br\u00e6ndere. Som er kuriositet skal n\u00e6vnes at Yost ved sine tidlige fors\u00f8g ikke brugte en kurv. Han brugte en tr\u00e6plade som s\u00e6de hvorp\u00e5 han havde to gasflasker st\u00e5ende p\u00e5 \u2013 en p\u00e5 hver side. Kurve og gondoler kom f\u00f8rst ind i billedet da han senere startede en produktion af sportsballoner.<\/p>\n\n\n\n Med Yost’s id\u00e9er som baggrund p\u00e5begyndtes i slutningen af 1960’erne en egentlig fabrikation af varmluftsballoner. Her etableres m\u00e6rker som RAVEN og PICCARD, begge amerikanske. Man forbedrer br\u00e6nderne s\u00e5 de f\u00e5r st\u00f8rre effekt og bliver mere driftsikre. Br\u00e6nderspiraler til at forvarme gassen udvikles yderligere. Hylsterventiler forbedres og g\u00f8res mere sikre, dog forts\u00e6tter man med rivebaneventiler som landingsventiler.<\/p>\n\n\n\n I forbindelse med en egentlig fabrikation af balloner opstod der nu krav fra luftfartsmyndigheder om, at denne nye model af luftfart\u00f8j skal opfylde krav for at opn\u00e5 luftdygtighed. Man indf\u00f8rte samme sikkerheds marginaler m.h.t. brudstyrker og holdbarhed for materiellet som g\u00e6lder for flyvemaskiner.<\/p>\n\n\n\n I begyndelsen af \u00e5rtiet k\u00f8rer man videre med tressernes id\u00e9er og sporten vokser kraftigt. I forbindelse med at flere og flere dyrker sporten begynder ulykkerne ogs\u00e5 at komme. Langt de fleste ulykker sker p.g.a. menneskelige fejl, men der sker ogs\u00e5 ulykker som kunne have v\u00e6ret undg\u00e5et ved brug af bedre materiel. <\/p>\n\n\n\n Det starter derfor en ny runde af forbedringer:<\/p>\n\n\n\n Gyrooph\u00e6ng til br\u00e6nderen<\/strong> introduceres s\u00e5 denne kan drejes i mange retninger. De tidlige br\u00e6ndere var fastmonteret p\u00e5 br\u00e6nderammen\/pladen, hvilket bevirkede at for at rette br\u00e6nderen i en bestemt retning m\u00e5tte hele br\u00e6nderrammen\/pladen drejes. Dette vanskeliggjorde fyldningen af ballonen, ikke mindst i bl\u00e6sevejr. Mange balloner blev brandskadet ved \u00e5bningen p.g.a. den ufleksible br\u00e6nder.<\/p>\n\n\n\n Dobbeltbr\u00e6nder<\/strong> med to af hinanden uafh\u00e6ngige br\u00e6ndersystemer lanceres. Tidlige systemer var rene enkeltbr\u00e6ndere skruet sammen med v\u00e6rkt\u00f8j. Hvis der opstod en fejl p\u00e5 en komponent slukkede br\u00e6nderen, hvilket i stor h\u00f8jde kunne v\u00e6re fatalt. Med dobbeltbr\u00e6nder, eller dublerede enkeltbr\u00e6ndersystemer blev sikkerheden markant forbedret. Endvidere indf\u00f8rtes Rego\u00b4s h\u00e5ndskruekoblinger s\u00e5 gassystemet kunne samles og adskilles uden brug af v\u00e6rkt\u00f8j.<\/p>\n\n\n\n Nomex<\/strong>, et ikke brandbart materiale bruges nu i den nederste del af ballonen, for at undg\u00e5 smelteskader p\u00e5 nylonhylstret samt som beskyttelse af vitale samlinger. Det er samme materiale som man laver dragter til Formel 1 f\u00f8rere af.<\/p>\n\n\n\n I midten af \u00e5rtiet bliver parachuteventilen<\/strong> et godt alternativ til den traditionelle rivebaneventil. Parachuten har indlysende fordele ved det at den kan \u00e5bnes og lukkes efter behov. Mange g\u00e5r over til dette nye ventilsystem, og ved slutningen af \u00e5rtiet s\u00e6lges stort set ingen balloner med rivebane. Da rivebaneventilerne forsvinder, forsvinder ogs\u00e5 brugen af landingsreb, hvilket var et levn fra gasballonens tid.<\/p>\n\n\n\n I samme periode vinder (noget s\u00e5 usportsligt som brug af) koldluftbl\u00e6sere<\/strong> terr\u00e6n i sporten. I \u00e5rene inden var f\u00f8rste del af en ballonfyldning en varm forn\u00f8jelse for hj\u00e6lpemandskabet. Man flappede s\u00e5 meget koldluft ind i hylstret som nu mandskabets overarme orkede, og derefter var det opgaven,med diverse koste at holde flammerne borte fra det sarte nylonhylster. Med indf\u00f8relsen af koldluftbl\u00e6seren og det fleksible br\u00e6nderoph\u00e6ng blev der mindre at g\u00f8re for pigerne i systuen, mandskabet kunne \u00e5nde lettet op, og ikke mindst den person (krematorie-B\u00f8rge) som var kommanderet til at st\u00e5 med kosten inde i det varme hylster under det meste af fyldningen.<\/p>\n\n\n\n Kurve laves nu som standard med fastbund<\/strong> og med st\u00e5lr\u00f8r indflettet i kurvens top og bund som standard. Forbedringerne betyder at kurve er langt mere holdbare. <\/p>\n\n\n\n I slutningen af \u00e5rtiet s\u00e6lges kun kurve med beslag for montering af \u201doverhead frame\u201d<\/strong> hvilket betyder at br\u00e6nderen st\u00e5r monteret hvilende p\u00e5 fire st\u00e6nger placeret i hvert af kurvens hj\u00f8rner. St\u00e6ngerne er lavet af enten jernr\u00f8r, tr\u00e6 eller nylon. Fordelen ved brug af overhead<\/em> er at man ikke risikerer at lave en doghouse landing<\/em>, hvilket er en landing hvor de ombordv\u00e6rende ved landingen bliver lukket inde i kurven og med jorden under sig. En anden v\u00e6sentlig fordel er at man ved en h\u00e5rd landing ikke f\u00e5r br\u00e6nderen i hovedet. Efter indf\u00f8relse af \u201doverheaden\u201d blev brugen af hj\u00e6lme ombord mindre og mindre.<\/p>\n\n\n\n H\u00f8jdem\u00e5ler<\/strong> og variometer<\/strong> er mekaniske, og som noget helt nyt kan man nu f\u00e5 temperatur m\u00e5lere<\/strong> som via en ledning kan vise temperaturen i toppen af ballonen. Fabrikanterne laver fine bokse hvor alle instrumenter er samlet. Instrumenterne kommer fra flyvemaskiner. St\u00f8rrelse og v\u00e6gt er som en tidlig transistorradio.<\/p>\n\n\n\n Hylsterformen er nu ogs\u00e5 optimeret og den varierer kun en anelse fra fabrikat til fabrikat. Antallet af gjorde (loadtapes) g\u00e5r fra 8 \u2013 32.<\/p>\n\n\n\n For at g\u00f8re ballonfyldninger lettere i bl\u00e6sevejr opfindes \u201dscoopet\u201d<\/strong> som fungerer som en tragt for luften. Mindre brandskader p\u00e5 hylstret er samtidig resultatet.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5kaldte rotationsventiler<\/strong> udvikles. Ventilerne er monteret ved ballonens \u00e6kvator, og kan \u00e5bnes for at dreje ballonen omkring sin egen akse i en \u00f8nsket retning. Betydningen af rotationsventiler bliver stor i halvfemserne i forbindelse med udviklingen af de store kommercielle passagerballoner. Herved kan piloten st\u00e5 forrest og der landes altid med samme langside ned.<\/p>\n\n\n\n Nylonmaterialet forbedres og nye typer stof lanceres under navne som \u201dhyperlast\u201d<\/strong> og “HTN 90”<\/strong>. De nye materialer bruges fortrinsvis i ballonens tre \u00f8verste paneler samt i parachuteventilen. Stoffets store styrke er en god forbedring af sikkerheden og forl\u00e6nger ballonens levetid, da de bedre t\u00e5ler h\u00f8je temperaturer.<\/p>\n\n\n\n Man kan som ekstraudstyr til ballonhylstret f\u00e5 syet et transparent materiale i parachuteventilen, som en slags vindue, man kan nu se fuglene som flyver over en. M\u00e5ske vigtigere er at man kan se andre balloner som ligger over en, en fin detalje n\u00e5r mange balloner flyver sammen ved st\u00e6vner.<\/p>\n\n\n\n I begyndelsen af \u00e5rtiet forbedres br\u00e6nderne, b\u00e5de n\u00e5r det g\u00e6lder effekt og driftsikkerhed. Man indf\u00f8rte s\u00e5kaldte \u201dkobr\u00e6ndere\u201d<\/strong>, som er en indbygget ekstrabr\u00e6nder der anvendes ved flyvning over st\u00f8jf\u00f8lsomme omr\u00e5der, da den er st\u00f8jsvag. Kobr\u00e6nderen er i sin konstruktion den mest simple br\u00e6ndertype af alle, ved det, at flydende gas blot ledes uden om hovedbr\u00e6nderens forvarmespiraler.<\/p>\n\n\n\n Alternativet til de traditionelle REGO skruekoblinger i mellem br\u00e6nder og gasflaske vinder mange tilh\u00e6ngere i form af TEMA’s lynkoblinger<\/strong>, som g\u00f8r det lettere og hurtigere at skifte gasflasker under flyvning.<\/p>\n\n\n\n De f\u00f8rste \u201dCloudhoppers\u201d<\/strong>, hvilket er balloner uden kurv, men med piloten siddende p\u00e5 et s\u00e6de med sele p\u00e5 og med en gasflaske p\u00e5 ryggen introduceres. En lille br\u00e6nder over hovedet s\u00f8rger for opvarmningen. Egentlig ny teknik var der ikke tale om, men underholdene var det.<\/p>\n\n\n\n Fabrikanterne tilbyder nu ogs\u00e5 mere sikre produkter til fort\u00f8jning af ballonen ved start, i form af s\u00e5kladte \u201dquickreleaser\u201d<\/strong>. Ved brug af quickrelease har piloten sikkerhed for at ballonen er fort\u00f8jet lige indtil han \u00f8nsker at frig\u00f8re denne, uanset belastningen af reb p\u00e5 starttidspunktet.<\/p>\n\n\n\n Et andet nyt produkt er \u201dpilotresraint\u201d<\/strong>, der er et sikkerhedsb\u00e6lte til piloten, som ved brug af dette er forsvarligt f\u00e6stet til kurven. Fordelen ved brug af b\u00e6ltet er, at piloten ikke kan falde ud af kurven ved en h\u00e5rd landing.<\/p>\n\n\n\n Gasflasker tilbydes nu i rustfritst\u00e5l<\/strong> i varierende st\u00f8rrelser. Herved vindes for nogens vedkommende en v\u00e6gtbesparelse, da brug af s\u00e6rlige legeringer g\u00f8r at v\u00e6ggene kan g\u00f8res meget tyndere, men den helt store fordel er at flaskerne er mere robuste og dermed mere sikre.<\/p>\n\n\n\n I slutningen af \u00e5rtiet vinder en ny br\u00e6ndertype hvor v\u00e5geblusset til hovedbr\u00e6nderen ikke l\u00e6ngere kr\u00e6ver fordampet gas mere og mere indpas. Br\u00e6nderen k\u00f8rer nu kun p\u00e5 flydende gas<\/strong>, da ogs\u00e5 den gas som bruges i v\u00e5geblussene tages flydende. Den umiddelbare fordel er, at man har halveret antallet gasslanger til br\u00e6nderen fra 4 til 2, og dermed halveret muligheden for l\u00e6kage. Andre fordele er, at gasflaskerne har en ventil mindre, hvilket er en v\u00e6gt- og \u00f8konomisk besparelse. For piloter som s\u00e6tter pris p\u00e5 at flyve om vinteren er det nye system en v\u00e6sentlig fordel da man nu kunne s\u00e6tte tryk (ved brug af nitrogen) p\u00e5 alle gasflasker ombord.<\/p>\n\n\n\n Nye br\u00e6ndere har, uanset om man k\u00f8rer p\u00e5 det nye system eller ikke, indbyggede \u201dpiezzo t\u00e6ndere\u201d<\/strong>. En elegant ting n\u00e5r de virker, men hvor vidt der var tale om en rigtig forbedring kan diskuteres.<\/p>\n\n\n\n En egentlig udvikling af sportballonen sker ikke.<\/p>\n\n\n\n Fabrikanterne satser nu p\u00e5 at tilbyde de professionelle ballonpiloter st\u00f8rre og st\u00f8rre balloner. De voldsomt store hylstre kr\u00e6ver at man genopfinder rivebaneventilen som har hurtigere effekt p\u00e5 t\u00f8mningen af hylsteret. Der konstrueres flere systemer for at l\u00f8se problemet med at f\u00e5 de store hylstervolumer t\u00f8mt i en fart. Disse forbedringer har kun ringe betydning for sportsfolket.<\/p>\n\n\n\n Der konstrueres nye kurve modeller for at l\u00f8se behovet af at kunne tage flere og flere passagerer. De nye konstruktioner f\u00e5r ingen betydning for de sm\u00e5 sportsballoner, bortset fra at selv sm\u00e5 kurve nu har indbygget fodtrin i kurve siden.<\/p>\n\n\n\n Fra drage – og ultralet sporten, adopteres i begyndelsen af \u00e5rtiet sm\u00e5 billige – og lette flyveinstrumenter. Der er her tale om s\u00e5kaldte kombinationsinstrumenter hvor h\u00f8jdem\u00e5ler, variometer og temperaturm\u00e5ler er samlet i en boks p\u00e5 st\u00f8rrelse med en pakke sm\u00f8r. <\/p>\n\n\n\n I midten af \u00e5rtiet tilbydes nu ballonstof som er lettere end tidligere. V\u00e6gten p\u00e5 hylstret p\u00e5 en normal sportsballon kan derved s\u00e6nkes fra ca. 100 kg. til ca. 70 kg. V\u00e6gtbesparelsen hilses velkommen af hj\u00e6lpemandskabet som hermed f\u00e5r knap s\u00e5 lange arme. Da materialet er noget dyrere end normalt, bruges det ikke i st\u00f8rre udstr\u00e6kning.<\/p>\n\n\n\n Det super st\u00e6rke – og ikke brandbare materiale kevlar bruges nu ofte i rib- og centreringsliner.<\/p>\n\n\n\n Br\u00e6nderne bliver p\u00e6nere at se p\u00e5 og effekten \u00f8ges en smule. Lydniveauet p\u00e5 br\u00e6nderne s\u00e6nkes en anelse.<\/p>\n\n\n\n Enkelte fabrikanter pr\u00f8ver at markedsf\u00f8re gasflasker lavet af titanium, men til trods for stor styrke og lav v\u00e6gt bliver de ingen succes p.g.a. prisen.<\/p>\n\n\n\n \u00c5rtiet byder p\u00e5 det helt store gennembrud for GPS navigation, men specialdesignede GPS til ballonbrug udvikles dog ikke da markedet er for begr\u00e6nset.<\/p>\n\n\n\n \u201dSmalle\u201d<\/strong> balloner til brug ved ballonkonkurrencer udvikles. Ballonerne kan med sin str\u00f8mlinjeform stige og synke 50 % hurtigere end de normale hylster former.<\/p>\n\n\n\n Man kan nu k\u00f8be kurve med gennemsigtig bund lavet af lexan, den perfekte l\u00f8sning for folk med h\u00f8jdeskr\u00e6k!<\/p>\n\n\n\n Den st\u00f8rste og vigtigste udvikling skete i halvfjerdserne og firserne. Derefter er forbedringerne marginale.<\/p>\n\n\n\n Hvis man i dag skal v\u00e6lge de tre tekniske forbedringer som, efter Edward Yost grund konstruktion af den moderne varmluftsballon, har haft st\u00f8rst betydning for udviklingen og udbredelsen af sporten, m\u00e5 svaret v\u00e6re:<\/p>\n\n\n\n Brugen af koldluftbl\u00e6sere har sikkert v\u00e6ret mest vigtig for udbredelsen af sporten. Uden denne enkle maskine havde sporten ikke tiltrukket s\u00e5 mange nye aeronauter da det inden var alt for ubehageligt – og ikke mindst besv\u00e6rligt at fylde en varmluftsballon.<\/p>\n\n\n\n En erfaring man gjorde allerede for to hundrede \u00e5r siden.<\/p>\n\n\n\n Af Lau Laursen<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Teknisk udvikling Brugen af varmluftsballoner stoppede stort set fra \u00e5r 1800. Gasballonen var herefter den type ballon som blev anvendt b\u00e5de videnskabeligt og som underholdning helt frem til slutningen af 1960erne. Varmluftballoner var kort sagt for besv\u00e6rlige at operere, og havde alt for kort flyvetid. Set i et historisk perspektiv var antallet af opstigninger med varmluftsballoner frem til slutningen af 1960erne at m\u00e5le i promille i forhold til opstigninger med gasballon. Der var dog enkelte fors\u00f8g p\u00e5 at genoptage flyvning med varmluftsballon. Mest kendt er franskmanden Ug\u00e9ne Godard som i \u00e5rene 1864-66 fl\u00f8j med passagerer i k\u00e6mpeballonen L’Aigle p\u00e5 14.000 m3. Nazityskland fors\u00f8gte i 1930erne at introducere volksballonen – en varmluftsballon som anvendte petroleum, fyringsolie og propangas som br\u00e6ndstof. Man kan formode at man s\u00e5 et stort potentiale hos ballonerne i forbindelse med propaganda. Nogen st\u00f8rre succes kan disse fors\u00f8g dog ikke have v\u00e6ret og de er da ogs\u00e5 g\u00e5et helt i glemmebogen. Den moderne varmluftsballon Den officielle f\u00f8dselsdag for den moderne varmluftsballon er den 22. oktober 1960 og opfinderen var amerikaneren Edward Yost. Yost havde i \u00e5rene forinden eksperimenteret med stratosf\u00e6re- og varmluftsballoner for det amerikanske forsvars regning. I gennem disse eksperimenter havde han skaffet sig et godt kendskab til hylstermaterialer, br\u00e6ndersystemer og br\u00e6ndstof. Yost introducerede to nye ting som den dag i dag er foruds\u00e6tningen for at dyrke sporten. Hylsteret syet af letv\u00e6gtsmateriale (nylon) LPG gas (ogs\u00e5 kendt som propan gas eller autogas) som br\u00e6ndstof ant\u00e6ndt efter fordampning via fordampningsspiral. Hylstret Yost’s hylster var syet af nylon. Det bet\u00f8d at v\u00e6gten blev mange gange lavere end ved tidligere anvendte materialer. Det nye materiale havde endvidere den fordel at det langt bedre kunne t\u00e5le at blive pakket ind og ud (mekanisk slid) i forhold til de gamle materialer. I forbindelse med introduktionen af nylonmaterialet blev der gjort en forbedring af dette ved at man for at for\u00f8ge t\u00e6theden behandlede stoffet med polyurethan. Materialet kunne ikke br\u00e6nde, men ved h\u00f8je temperaturer smeltede det. Yost’s ballonhylster var forsynet med en velcro rivebane landingsventil i toppen af ballonen som var direkte inspireret af gasballonernes rivebane. Den fungerede ved at velcro- eller sn\u00f8rrel\u00e5se \u00e5bnedes, og kunne naturligvis ikke lukke igen under flyvning. Desuden var der p\u00e5 siden af hylsteret monteret en lille man\u00f8vre ventil, som kunne \u00e5bnes – og lukkes efter behov. Br\u00e6ndersystemet Det nye ved Yost’s br\u00e6ndersystem var brugen af LPG gas fordampet via en r\u00f8rspiral. Der var flere fordele ved at bruge LPG: Gassen var let at transportere, havde h\u00f8j br\u00e6ndv\u00e6rdi, var billig og sikker ved korrekt h\u00e5ndtering samt at man ikke beh\u00f8vede at s\u00e6tte tryk p\u00e5 brandstoffet for at opn\u00e5 h\u00f8j br\u00e6nder effekt. Alligevel havde Yost’s f\u00f8rste br\u00e6ndere kun en effekt som var en br\u00f8kdel i forhold til nutidens br\u00e6ndere. Som er kuriositet skal n\u00e6vnes at Yost ved sine tidlige fors\u00f8g ikke brugte en kurv. Han brugte en tr\u00e6plade som s\u00e6de hvorp\u00e5 han havde to gasflasker st\u00e5ende p\u00e5 \u2013 en p\u00e5 hver side. Kurve og gondoler kom f\u00f8rst ind i billedet da han senere startede en produktion af sportsballoner. Fabrikationen af sportsballoner starter Med Yost’s id\u00e9er som baggrund p\u00e5begyndtes i slutningen af 1960’erne en egentlig fabrikation af varmluftsballoner. Her etableres m\u00e6rker som RAVEN og PICCARD, begge amerikanske. Man forbedrer br\u00e6nderne s\u00e5 de f\u00e5r st\u00f8rre effekt og bliver mere driftsikre. Br\u00e6nderspiraler til at forvarme gassen udvikles yderligere. Hylsterventiler forbedres og g\u00f8res mere sikre, dog forts\u00e6tter man med rivebaneventiler som landingsventiler. I forbindelse med en egentlig fabrikation af balloner opstod der nu krav fra luftfartsmyndigheder om, at denne nye model af luftfart\u00f8j skal opfylde krav for at opn\u00e5 luftdygtighed. Man indf\u00f8rte samme sikkerheds marginaler m.h.t. brudstyrker og holdbarhed for materiellet som g\u00e6lder for flyvemaskiner. Udviklingen i 1970’erne I begyndelsen af \u00e5rtiet k\u00f8rer man videre med tressernes id\u00e9er og sporten vokser kraftigt. I forbindelse med at flere og flere dyrker sporten begynder ulykkerne ogs\u00e5 at komme. Langt de fleste ulykker sker p.g.a. menneskelige fejl, men der sker ogs\u00e5 ulykker som kunne have v\u00e6ret undg\u00e5et ved brug af bedre materiel. Det starter derfor en ny runde af forbedringer: Gyrooph\u00e6ng til br\u00e6nderen introduceres s\u00e5 denne kan drejes i mange retninger. De tidlige br\u00e6ndere var fastmonteret p\u00e5 br\u00e6nderammen\/pladen, hvilket bevirkede at for at rette br\u00e6nderen i en bestemt retning m\u00e5tte hele br\u00e6nderrammen\/pladen drejes. Dette vanskeliggjorde fyldningen af ballonen, ikke mindst i bl\u00e6sevejr. Mange balloner blev brandskadet ved \u00e5bningen p.g.a. den ufleksible br\u00e6nder. Dobbeltbr\u00e6nder med to af hinanden uafh\u00e6ngige br\u00e6ndersystemer lanceres. Tidlige systemer var rene enkeltbr\u00e6ndere skruet sammen med v\u00e6rkt\u00f8j. Hvis der opstod en fejl p\u00e5 en komponent slukkede br\u00e6nderen, hvilket i stor h\u00f8jde kunne v\u00e6re fatalt. Med dobbeltbr\u00e6nder, eller dublerede enkeltbr\u00e6ndersystemer blev sikkerheden markant forbedret. Endvidere indf\u00f8rtes Rego\u00b4s h\u00e5ndskruekoblinger s\u00e5 gassystemet kunne samles og adskilles uden brug af v\u00e6rkt\u00f8j. Nomex, et ikke brandbart materiale bruges nu i den nederste del af ballonen, for at undg\u00e5 smelteskader p\u00e5 nylonhylstret samt som beskyttelse af vitale samlinger. Det er samme materiale som man laver dragter til Formel 1 f\u00f8rere af. I midten af \u00e5rtiet bliver parachuteventilen et godt alternativ til den traditionelle rivebaneventil. Parachuten har indlysende fordele ved det at den kan \u00e5bnes og lukkes efter behov. Mange g\u00e5r over til dette nye ventilsystem, og ved slutningen af \u00e5rtiet s\u00e6lges stort set ingen balloner med rivebane. Da rivebaneventilerne forsvinder, forsvinder ogs\u00e5 brugen af landingsreb, hvilket var et levn fra gasballonens tid. I samme periode vinder (noget s\u00e5 usportsligt som brug af) koldluftbl\u00e6sere terr\u00e6n i sporten. I \u00e5rene inden var f\u00f8rste del af en ballonfyldning en varm forn\u00f8jelse for hj\u00e6lpemandskabet. Man flappede s\u00e5 meget koldluft ind i hylstret som nu mandskabets overarme orkede, og derefter var det opgaven,med diverse koste at holde flammerne borte fra det sarte nylonhylster. Med indf\u00f8relsen af koldluftbl\u00e6seren og det fleksible br\u00e6nderoph\u00e6ng blev der mindre at g\u00f8re for pigerne i systuen, mandskabet kunne \u00e5nde lettet op, og ikke mindst den person (krematorie-B\u00f8rge) som var kommanderet til at st\u00e5 med kosten inde i det varme hylster under det meste af fyldningen. Kurve laves nu som standard med fastbund og med st\u00e5lr\u00f8r indflettet i kurvens top og bund som standard. Forbedringerne betyder at kurve er langt mere holdbare. I slutningen af \u00e5rtiet s\u00e6lges kun kurve med beslag for montering af \u201doverhead frame\u201d hvilket betyder at br\u00e6nderen st\u00e5r monteret hvilende p\u00e5 fire st\u00e6nger placeret i hvert af kurvens hj\u00f8rner. St\u00e6ngerne er lavet af enten jernr\u00f8r, tr\u00e6 eller nylon. Fordelen ved brug af overhead er at man ikke risikerer at lave en doghouse landing, hvilket er en landing hvor de ombordv\u00e6rende ved landingen bliver lukket inde i kurven og med jorden under sig. En anden v\u00e6sentlig fordel er at man ved en h\u00e5rd landing ikke f\u00e5r br\u00e6nderen i hovedet. Efter indf\u00f8relse af \u201doverheaden\u201d blev brugen af hj\u00e6lme ombord mindre og mindre. H\u00f8jdem\u00e5ler og variometer er mekaniske, og som noget helt nyt kan man nu f\u00e5 temperatur m\u00e5lere som via en ledning kan vise temperaturen i toppen af ballonen. Fabrikanterne laver fine bokse hvor alle instrumenter er samlet. Instrumenterne kommer fra flyvemaskiner. St\u00f8rrelse og v\u00e6gt er som en tidlig transistorradio. Hylsterformen er nu ogs\u00e5 optimeret og den varierer kun en anelse fra fabrikat til fabrikat. Antallet af gjorde (loadtapes) g\u00e5r fra 8 \u2013 32. For at g\u00f8re ballonfyldninger lettere i bl\u00e6sevejr opfindes \u201dscoopet\u201d som fungerer som en tragt for luften. Mindre brandskader p\u00e5 hylstret er samtidig resultatet. S\u00e5kaldte rotationsventiler udvikles. Ventilerne er monteret ved ballonens \u00e6kvator, og kan \u00e5bnes for at dreje ballonen omkring sin egen akse i en \u00f8nsket retning. Betydningen af rotationsventiler bliver stor i halvfemserne i forbindelse med udviklingen af de store kommercielle passagerballoner. Herved kan piloten st\u00e5 forrest og der landes altid med samme langside ned. Udviklingen i 1980’erne Nylonmaterialet forbedres og nye typer stof lanceres under navne som \u201dhyperlast\u201d og “HTN 90”. De nye materialer bruges fortrinsvis i ballonens tre \u00f8verste paneler samt i parachuteventilen. Stoffets store styrke er en god forbedring af sikkerheden og forl\u00e6nger ballonens levetid, da de bedre t\u00e5ler h\u00f8je temperaturer. Man kan som ekstraudstyr til ballonhylstret f\u00e5 syet et transparent materiale i parachuteventilen, som en slags vindue, man kan nu se fuglene som flyver over en. M\u00e5ske vigtigere er at man kan se andre balloner som ligger over en, en fin detalje n\u00e5r mange balloner flyver sammen ved st\u00e6vner. I begyndelsen af \u00e5rtiet forbedres br\u00e6nderne, b\u00e5de n\u00e5r det g\u00e6lder effekt og driftsikkerhed. Man indf\u00f8rte s\u00e5kaldte \u201dkobr\u00e6ndere\u201d, som er en indbygget ekstrabr\u00e6nder der anvendes ved flyvning over st\u00f8jf\u00f8lsomme omr\u00e5der, da den er st\u00f8jsvag. Kobr\u00e6nderen er i sin konstruktion den mest simple br\u00e6ndertype af alle, ved det, at flydende gas blot ledes uden om hovedbr\u00e6nderens forvarmespiraler. Alternativet til de traditionelle REGO skruekoblinger i mellem br\u00e6nder og gasflaske vinder mange tilh\u00e6ngere i form af TEMA’s lynkoblinger, som g\u00f8r det lettere og hurtigere at skifte gasflasker under flyvning. De f\u00f8rste \u201dCloudhoppers\u201d, hvilket er balloner uden kurv, men med piloten siddende p\u00e5 et s\u00e6de med sele p\u00e5 og med en gasflaske p\u00e5 ryggen introduceres. En lille br\u00e6nder over hovedet s\u00f8rger for opvarmningen. Egentlig ny teknik var der ikke tale om, men underholdene var det. Fabrikanterne tilbyder nu ogs\u00e5 mere sikre produkter til fort\u00f8jning af ballonen ved start, i form af s\u00e5kladte \u201dquickreleaser\u201d. Ved brug af quickrelease har piloten sikkerhed for at ballonen er fort\u00f8jet lige indtil han \u00f8nsker at frig\u00f8re denne, uanset belastningen af reb p\u00e5 starttidspunktet. Et andet nyt produkt er \u201dpilotresraint\u201d, der er et sikkerhedsb\u00e6lte til piloten, som ved brug af dette er forsvarligt f\u00e6stet til kurven. Fordelen ved brug af b\u00e6ltet er, at piloten ikke kan falde ud af kurven ved en h\u00e5rd landing. Gasflasker tilbydes nu i rustfritst\u00e5l i varierende st\u00f8rrelser. Herved vindes for nogens vedkommende en v\u00e6gtbesparelse, da brug af s\u00e6rlige legeringer g\u00f8r at v\u00e6ggene kan g\u00f8res meget tyndere, men den helt store fordel er at flaskerne er mere robuste og dermed mere sikre. I slutningen af \u00e5rtiet vinder en ny br\u00e6ndertype hvor v\u00e5geblusset til hovedbr\u00e6nderen ikke l\u00e6ngere kr\u00e6ver fordampet gas mere og mere indpas. Br\u00e6nderen k\u00f8rer nu kun p\u00e5 flydende gas, da ogs\u00e5 den gas som bruges i v\u00e5geblussene tages flydende. Den umiddelbare fordel er, at man har halveret antallet gasslanger til br\u00e6nderen fra 4 til 2, og dermed halveret muligheden for l\u00e6kage. Andre fordele er, at gasflaskerne har en ventil mindre, hvilket er en v\u00e6gt- og \u00f8konomisk besparelse. For piloter som s\u00e6tter pris p\u00e5 at flyve om vinteren er det nye system en v\u00e6sentlig fordel da man nu kunne s\u00e6tte tryk (ved brug af nitrogen) p\u00e5 alle gasflasker ombord. Nye br\u00e6ndere har, uanset om man k\u00f8rer p\u00e5 det nye system eller ikke, indbyggede \u201dpiezzo t\u00e6ndere\u201d. En elegant ting n\u00e5r de virker, men hvor vidt der var tale om en rigtig forbedring kan diskuteres. Udviklingen i 1990’erne En egentlig udvikling af sportballonen sker ikke. Fabrikanterne satser nu p\u00e5 at tilbyde de professionelle ballonpiloter st\u00f8rre og st\u00f8rre balloner. De voldsomt store hylstre kr\u00e6ver at man genopfinder rivebaneventilen som har hurtigere effekt p\u00e5 t\u00f8mningen af hylsteret. Der konstrueres flere systemer for at l\u00f8se problemet med at f\u00e5 de store hylstervolumer t\u00f8mt i en fart. Disse forbedringer har kun ringe betydning for sportsfolket. Der konstrueres nye kurve modeller for at l\u00f8se behovet af at kunne tage flere og flere passagerer. De nye konstruktioner f\u00e5r ingen betydning for de sm\u00e5 sportsballoner, bortset fra at selv sm\u00e5 kurve nu har indbygget fodtrin i kurve siden. Fra drage – og ultralet sporten, adopteres i begyndelsen af \u00e5rtiet sm\u00e5 billige – og lette flyveinstrumenter. Der er her tale om s\u00e5kaldte kombinationsinstrumenter hvor h\u00f8jdem\u00e5ler, variometer og temperaturm\u00e5ler er samlet i en boks p\u00e5 st\u00f8rrelse med en pakke sm\u00f8r. I midten af \u00e5rtiet tilbydes nu ballonstof som er lettere end tidligere. V\u00e6gten p\u00e5 hylstret p\u00e5 en normal sportsballon kan derved s\u00e6nkes fra ca. 100 kg. til ca. 70 kg. V\u00e6gtbesparelsen hilses velkommen af hj\u00e6lpemandskabet som hermed f\u00e5r knap s\u00e5 lange arme. Da materialet er noget dyrere end normalt, bruges det ikke i st\u00f8rre udstr\u00e6kning. Det super st\u00e6rke – og ikke brandbare materiale kevlar bruges nu ofte i rib- og centreringsliner. Br\u00e6nderne bliver p\u00e6nere at se p\u00e5 og effekten \u00f8ges en smule. Lydniveauet p\u00e5 br\u00e6nderne s\u00e6nkes en anelse. Enkelte fabrikanter pr\u00f8ver at markedsf\u00f8re gasflasker lavet af titanium, men til trods for stor styrke og lav v\u00e6gt bliver de ingen succes p.g.a. prisen. \u00c5rtiet byder p\u00e5 det helt store gennembrud for GPS navigation, men specialdesignede GPS til ballonbrug udvikles dog ikke da markedet er for begr\u00e6nset. Udviklingen efter \u00e5r 2000 \u201dSmalle\u201d balloner til brug ved ballonkonkurrencer udvikles. Ballonerne kan med sin…<\/p>\n","protected":false},"author":92,"featured_media":0,"parent":509,"menu_order":4,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_mo_disable_npp":"","footnotes":""},"class_list":["post-1490","page","type-page","status-publish","hentry"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1490","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/92"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1490"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1490\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1491,"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1490\/revisions\/1491"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/509"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/circusballoon.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1490"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Den moderne varmluftsballon<\/h2>\n\n\n\n
Hylstret<\/h2>\n\n\n\n
Br\u00e6ndersystemet<\/h2>\n\n\n\n
Fabrikationen af sportsballoner starter<\/h2>\n\n\n\n
Udviklingen i 1970’erne<\/h2>\n\n\n\n
Udviklingen i 1980’erne<\/h2>\n\n\n\n
Udviklingen i 1990’erne<\/h2>\n\n\n\n
Udviklingen efter \u00e5r 2000<\/h2>\n\n\n\n
Konklusion p\u00e5 den tekniske udvikling<\/h2>\n\n\n\n